.:Mig og de der billeder:.

Titelen er inspireret af MIG-dagbøgerne, ikke fordi jeg synes de er særlig gode, men fordi jeg kom til at tænke på dem ;)

Har fået ny mobil med kamera så tænkte at jeg lige ville tage nogle billeder af nogle ting blandt andet mig selv!
Men det er ligesom om jeg ikke kan fange mig selv selv.
Altså jeg har jo nogle billeder som andre har taget, der er gode, men når jeg tager dem selv forsvinder min personlighed.
Det der glimt i øjet og smilet bag smilet det forsvinder.
Hvorhen?
Jeg kan se det når jeg ser mig i spejlet, men jeg kan ved gud ikke se det på de der billeder.
Jeg mener, jeg har et glimt og et blik der kan dræbe. Jeg bruger det til at forføre med og til at vinde med.
JEG ligger i mit blik, uden det er jeg intet.
Se nu bare på min nye loverboy, r, han er ved at dø over et billede jeg har givet ham, fordi jeg har det der blik i øjnene.
Fair så jeg ville lave nogle flere (alle mine billeder blev slettet, da den gamle pc døde) så jeg er i mangel.
Måske skal jeg have noget levende at se på. eller noget bevægeligt, når jeg kigger på folk er det der, når der er en fotograf.
I spejlet er det der, men aldrig foran det tomme kamera.

Jeg er lidt utilfreds, men hvad!?

Nogle mennesker har ikke engang glimtet når de ser på andre/sig selv, så jeg har vel intet at klage over..