Endnu en søndag.
Efter bare dette halve glas vin er jeg sejlende. Jeg vil tage den lidt med ro. De viser Emelie i aften.
Jeg har fået vristet mig en anelse fri fra isolationens puppeleje og har lige frem været helt social den seneste periode. Men lige nu, inhalerer jeg roen og freden i fulde drag.
En kagemand, eller noget der skal blive til en kagemand, ligger lige nu og vokser i mit dejfad.
Hvad sørensen giver man manden som fylder 50 år og skal ud på en jordomrejse om 30 dage?
En kagemand!
Så den er jeg ved at konstruere. Den skal bag på min cykel gennem byen i morgen tidlig. Med helt op til døren, når vi søskende vil synge ”hurra hurra” for min nu officielle stedfar.
Ok, en kagemand og en flaske god sjus!
I går lejede L og jeg ”Den store badedag”. 3 film for 50 kroner hos Yvonnes, det var sgu et scoop. Fyren bag disken lagde bestemt ikke skjul på hans gode humør. Han slog 10 kroner af det i forvejen gode tilbud og kommenterede vores filmvalg. ”Den store badedag” (elsker Clausen), ”Se til venstre, der er en svensker” (hmm, ok…mest for L’s skyld) og den der motersavs-Texas-gyser! L hun har en pervers lyst til at se så skræmmende film som muligt. Jeg kan ikke holde til det, men måtte gå på kompromis.
Det var ingen succes.
Efter 20 minutter var jeg ved at kaste op og spændte i hele kroppen. Vi blev simpelthen nødt til at stoppe filmen.
Magen til….BRAS!
Jeg kan simpelthen ikke klare det. Mit skrøbelige indre krøller totalt sammen, hvilket adskillige finder enormt underholdende!
L sov som en sten hele natten igennem mens mine drømme raserede og holdte mig vågen.
I morges klarede vi så den helt store følelsessamtale. Jeg kan nu også selv godt se, at det kun er naturligt at føle sig såret når ens x-kæreste møder den helt store forelskelse. Sådan er DET bare og det er på tide jeg giver helt og aldeles SLIP!
Nå nu kalder dejen.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Jeg bager på en kagemand! er publiceret
10/04-2005 18:31 af
Bastian.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.