Af bestemte livsmønstre eller personer. Hvad er det som giver tryghed, selv om det er destruerende for en selv og ens omgivelser. Hvorfor drages vi

Måske skulle jeg kaste mig over Freud eller en anden teoritikker. Måske skulle jeg bare lukke min dør, og give fanden i voldsk i hvad der sker uden for.

Men det suger sig ind under huden og æder mig op inde fra. Det vrider mit hjerte som man vrider en karklud, for derefter at kassere den. Det hjælper ikke at vaske den, da pletterne er så indgroet at de højst vil blegne lidt.

Sagens kerne er min far….. Hmm smager på ordet far, og får en smag i munden af naivitet, hjælpeløshed, konfliktsky og godtroende.

Jeg er efterhånden kommet der til, at når folk siger – hvor er det godt at du hjælper din far. Har jeg mest lyst til at kaste mig over dem med ord om hvor træt og ked af det jeg er. At jeg ikke orker at være skraldespanden som rydder op og bringer tingene i orden, for det er det nemmeste…

Hvis jeg så bare havde følelsen af at blive hørt når jeg giver utryk for mine tanker og følelser, så havde jeg nok nemmere ved at se igennem fingere med ” at blive brugt ”. Men jeg er jo bare en datter, far´s store pige, som han hjælper pga. at han er hendes arbejdsgiver.

Jeg snakkede med ham her til morgen ( kl. 03.00 ). Jeg kunne mærke på André i går, at han var ked af at jeg skulle ud og køre, selv om kl. sjælden bliver mere end 13.00 før at jeg er hjemme i weekenden. Men bare det at jeg er væk ?
Jeg spurte min far om det var i orden, at jeg blev hjemme pga. André, Det var det selvfølgelig ( alt for børnebørnene ).. Han fortalte at ” påhænget ” havde ringet…
Han havde ellers været fredet for hende i lang tid, da hun var flyttet op nordpå i nærheden af hendes datter. Jeg var ” nærmest lykkelig ” da jeg fik at vide, at hun var flyttet 200 km væk. Men selv om hun var uden for rækkevidde, så er jeg konstant blevet mindet om hende, idet at kollegaer og kontorpersonale har tilkendegivet – at det var godt at min far slap af med hende !!

Siden har min far genoptaget forholdet til en tidligere elskerinde – endnu en alkoholiker. Han har sagt til min søster, at han snakker så godt med hende, da hun er en tidligere kollega.. Jeg har kørt med hende nogle gange, og hun er skam ” flink nok ”. Samtidig så tror jeg ikke, at hun kunne drømme om at flytte ind hos min far.
Af det kendskab jeg har, så har han haft 5 kvinder / elskerinder som alle har været alkoholiker… Hans valg af kvinder har underet mig meget, da han ofte bander og svovler over de værtshusgæster han kører med, samtidig med at han sjælden selv drikker.

Men som min søster og jeg har talt om, så kræver de kvinder nok ikke det samme af ham, som en ædru vil gøre. Han kører ud med nogle øl og får så noget på den dumme, ( undskyld udtrykket ) og så er de begge glade. Det er nemt, det er uforpligtende !!

Tilbage til påhænget !! Hun har tænkt sig at flytte tilbage til byen, og havde spurt om hun måtte bo hos ham. Min første kommentar var – åh nej for satan… Hvorefter jeg spurte ham om, hvad han havde svaret. Han havde ikke lovet hende noget, men hun kunne da altid flytte tilbage til byen, og så kunne han havde hende som supplement til den anden……….Arhhh

Jeg havde ellers tænkt mig at gå ind og lægge mig igen, men den melding satte simpelthen blodtrykket i gang.. Jeg har siddet og funderet over hvordan jeg skal takle det. Jeg har det utrolig skidt med at skulle sige fra over for ham, at meddele, at hvis han vejler at lade hende komme ind i hans liv igen, så må han skrive en fyreseddel til mig.
Hun havde fortalt, at hun havde haft endnu 2 små hjerneblødninger siden hun var flyttet, og at lægen havde sagt - at hvis hun ikke stoppede med at drikke, så kunne han ikke hjælpe hende mere. Så nu var hun tørlagt, og om der så stod 20 flasker gin, så ville hun ikke røre dem..

Jeg sagde til min far, at han ikke skulle være så naiv og tro, at ” bare ” fordi at hun er tørlagt alkoholiker, at hun så ville lade hans piller være. Hun har immervæk været alkoholiker og pillemisbruger i over 25 år. Jeg kan levende forestille mig, at når hun ikke kan klare presset, så vil hun prøve at dulme med hans piller ( IGEN ).

Efter at hun var flyttet sidste gang, fik jeg sendt min far ud og rejse. Jeg endte vendte hans hus fra kælder til kvist, hvor jeg rodede op, smed ud, og gjorde rent, samtidig med at jeg kørte i døgndrift. Det endte også med et hold i ryggen og næsten 3 ugers sygemelding !!

Jeg vil ikke være vidne til, at han endnu engang får det dårlig psykisk pga. at han ikke får hans medicin. At han ikke vil forstå at, jeg ikke kan rumme de problemstillinger hun fører med sig, og ikke har lyst til at blive draget ind i dem. At hans barnebarn ( André ) ikke må besøge ham, da han forholder sig til det han ser og tager det til sig. At hans rengøringskone stoppede pga. det svineri påhænget lavede, og at jeg nægtede at træde ind i hans hus.

De andre 4 elskerinder er vand i forhold til hende her.

Jeg vil prøve at snakke med ham senere i dag. Det bliver nok som det plejer – at snakke med en dør.

Jeg er bare ked af det……………