Det har været en weekend med mange gode oplevelser, positive indtryk og al for lidt søvn. Jeg havde en rigtig god tur til Slagelse, som jeg sent vil glemme. Jeg er endnu så løftet, gearet og hyperaktiv, så jeg næsten ikke kan falde til ro. Jeg kan godt mærke, at min krop siger: ”Please, slap nu lidt af, du skøre kvinde”. Det skal jeg nok, men jeg vil lige sidde et øjeblik her, selvom jeg ryster så meget, at jeg nemt fornemmer, hvad det vil sige at have overbevægelser. Det blev en weekend med gensyn af mange pragtfulde mennesker, hvoraf mange havde jeg mødt før. Det blev også møde med nydiagnostiske patienter og deres pårørende, som skulle til at lære at leve med og vænne sig til et liv med Parkinson. Det blev til mange gode og fortrolige samtaler med mange forskellige, søde mennesker om sygdom og behandlingerog mange andre ting. Årets tema på seminaret var: Dit smil, min styrke, og vi hørte mange gode og kloge ord, som udgangspunkt i temaet. Det er enormt godt at være medlem af en patientforening og tage del i de forskellige arrangementer, der bliver tilbudt os medlemmer. Allerede på torsdag skal jeg til et arrangement i Varde. Ribe amtskreds holder et informationsmøde, hvor en fysioterapeut kommer og fortæller om forskellige øvelser, som vi kan få glæde af at bruge.

Jeg var hjemme ved halvfemtiden i går – godt mør og hyggede mig blot om mand og barn. Jeg ringede hjem lørdag formiddag i en pause og fik en snak med gemalen. Han skulle alligevel have været med - jeg savnede ham – men ak og ve… Han havde lagt sig med influenza og var bedst tjent med at ligge. Da han fortalte det, var jeg glad for, at jeg var langt væk i Slagelse. :-)) Da jeg kom hjem i går, havde han det en del bedre og vi gik begge til ro på den rigtige side af midnat og i dag blev han også hjemme..

I dag ville jeg have sat pris på en stille hjemmedag, men allerede fra morgenstunden tegnede den til at blive ret hæsblæsende. Jeg var henne hos naboen og hente en kvart kvie, som vi havde købt. Slagteren kom med den og parterede og vi andre kunne knap følge med i at pakke kødet ned i poser. Vi var fem til at pakke og var alligevel færdige i løbet af tre kvarter. Nu mangler vi blot at få ordnet kødet i mindre portioner og få det lagt i fryseren. I aften kommer datter med familie og henter lidt af kødet til deres fryser. Jeg kan ikke overskue at skulle til gospelkor, så det må jeg desværre aflyse i aften – øv.
Knap efter at jeg var kommet hjem og klokken efterhånden var blevet 11.00 fik vi besøg. Først af nogle venner, som havde et ærinde her på disse kanter og gerne ville hilse på og lidt senere kom der endnu en gæst.

Sådan er der så meget. Nu er der fred i huset, så jeg vil have et veltrængt hvil, inden jeg fortsætter. Jeg har slet ikke nået at pakke kuffert ud endnu og der er andre småting, der også skal ordnes. Men først vil jeg have lidt at spise – i dag må jeg undvære den dejlige frokostbuffet og selv gå på jagt i køleskabet – og derefter hvile.

Jeg vil slutte af med citat af John Engelbrecht: "Smilet er dit ansigts lys. Det er tændt, så man kan se, om der er nogen hjemme."

Hyggehejsa fra en overgearet Nellemor.