Brylluppet startede kl. 13, men vi tog af sted i god tid fra Annie og Peter for at finde parkeringsplads m.m. i nærheden af Bethlehemskirken på Åboulevarden. Vi nåede det dog i god tid og fik hilst på en del af de øvrige gæster i kirken, inden vi satte os.
Det var en oplevelse at betragte kirkerummet, mens vi sad og ventede på bruden og hendes far. Mine buketter af hvide og lyserøde georginer lyste op på alteret og i det slør, der pyntede knæfaldet. Der foran stod Jonas og hans bror afventende… jeg har slet ikke fået fortalt at præsten, der skulle stå for vielsen, er Jonas’ far, så derfor havde han sin bror ved siden.
I løbet af de sidste minutter fyldtes kirken næsten fuldstændigt af mennesker, der gerne ville høre Jonas og Irene sige ja til hinanden, og så gik døren op og Irene og hendes far kom ind i kirken. Irene var vidunderlig smuk i sin lange hvide kjole og med buketten af lyserøde liljer i hånden, og jeg er sikker på, at der næsten gik et sus gennem hele kirken af samme grund.
Hele gudstjenesten og selve vielsen var en fantastisk oplevelse – de unge mennesker havde selv sammensat det forløb de ønskede. De havde bl.a. ”afskaffet” orglet og brugt kirkens ungdoms-band i stedet. Der var altergang for alle, der var lovsang og optræden af en børneflok med en flot dans.
Det mest fantastiske undervejs var nu næsten at se på Jonas – da selve vielsen var overstået, var han simpelt hen så glad og sprudlende samtidig med at tårerne løb, så vi måtte overrække ham indtil flere lommetørklæder :o)) Ja, dem var vi nu flere der havde brug for – incl. undertegnede, det hele var så rørende og smukt.

Efter vielsen var der reception i kirkens menighedslokaler. Jeg havde på forhånd sagt, at Irene havde alt for meget mad m.m. til det, men nej – der var bare så mange mennesker, der ville lykønske det unge par, og alle tog godt for sig af retterne, så det var helt som det skulle være….
Mine andre piger og en svigersøn lånte vores bil for at køre til Irene og Jonas’ lejlighed for at pynte lidt op, mens der var reception. De skulle så komme tilbage og hente os, så vi samlet kunne køre til Holbæk og selve festen, men de var nu lidt længe om det…, i hvert fald stod Peter og jeg læææænge og ventede i kulden på dem inde de langt om længe kom tilbage… :o))

I Holbæk ventede de øvrige gæster stadig på Irene og Jonas, der var til fotografering med Benthe, der er en fantastisk bryllupsfotograf. Det trak lidt ud for dem, også fordi de undervejs skulle besøge Jonas’ mormor på hospitalet, men det gjorde nu ikke så meget – alle hyggede sig, fik velkomstdrink m.m. i ventetiden. Da de ankom, var det tid for at gå til bords, så aftenens fest kunne begynde. Vi fik utrolig god mad, der var arrangeret som tag-selv-buffet, og imellem alle de gode retter, var der et væld af taler, sange, optræden m.m. Jeg havde selv en sang med til dem (takket være en god hjælp herfra pennen..) og jeg havde lavet en lille tale, som det lykkedes mig at holde til trods for nervøsitet og tårer undervejs.. :o)) Det hele blev godt modtaget, så jeg tror det var OK – men jeg er jo altid nervøs for, at det jeg gør, ikke er godt nok, såååå….. Lene kom efterfølgende hen og gav mig knus og sagde at hun var stolt af sin mor, så helt dårligt har det vel ikke været…, eller også ved hun bare, hvor svært jeg har det med at stå frem.
Irenes søstre havde lavet et helt show til brudeparret med indlagt tale af Annie, oplæsning fra biblen af Benthe, video med skuespil om Irene, og et diasshow af Irene fra spæd til brud.
Jonas’ brødre havde ligeledes lavet en flot forestilling, hvor de viste lidt om Jonas, bl.a. fra polterabend m.m.

Efter spisningen kom brudevalsen, og Jonas fik klippet sokkerne og trusserne :o) Der blev danset lancier (staves det sådan?) og hygget i et par timer, før brudeparret tog sig sammen til at komme af sted. Jeg tror faktisk de hyggede sig så dejligt, at de knapt havde lyst til at forlade selskabet…, men af sted kom de da med masser af ris efter sig…!!

Vi var hjemme i kolonihavehuset ved 3-tiden – trætte men ellers godt tilpas efter en utrolig vellykket dag. Jeg lagde mig på sofaen og skulle liiiiige ha’ en kop kaffe inden jeg gik i seng, men vågnede ved at Peter trak i mig og sagde ”kom så – nu er det sengetid”… kaffen fik jeg aldrig drukket..!

I dag vågnede jeg ved 11-tiden ved duften af kaffe og rundstykker – skønt..!! Derefter var det bare at pakke sammen, så vi kunne forlade huset i samme stand, som vi havde modtaget det.
Vi kørte ind efter brudeparret og tog dem med om til Annie og Peter, hvor også Benthe og Jesper befandt sig. Efter et par timers hyggesnak kørte vi til Holbæk sammen med Irene og Jonas for at besøge hans forældre og spise lidt rester fra i går. Det var rigtig hyggeligt, og en dejlig afslutning på hele den sidste uges tid med bryllup.

Vi landede herhjemme ved 20-tiden her i aften, og nu har jeg næsten siddet her ved computeren lige siden – bortset fra lidt udpakning og start af vaskemaskine m.m., men jeg havde et sådan, da jeg kom hjem, at jeg var nødt til at skrive dagbog med det samme. Lige nu er jeg fyldt af alle oplevelserne, som bare har været så fantastiske, at de aldrig glemmes, men alligevel ved jeg jo godt, at når der først er gået et par dage, ja så er der noget, der blegner lidt, og det bliver sværere at beskrive det hele.

Peter er faldet om på sofaen, og selv vil jeg i bad nu og så ellers nyde at komme i min egen seng i aften.

Ude er godt – men hjemme er altså bedst..!!!

Kærligst
Wildrose