Så gik det alligevel! Jeg fik lidt arbejde i dag. Randstad ringede IGEN (ALLIGEVEL) til mig ved 11.45-tiden og jeg blev nærmest lykkelig da de spurgte om jeg (med det samme) kunne tage afsted til dahl gruppen for at pakke noget papir-arbejde. På det tidspunkt VAR jeg klar og helt med på den. Jeg pakkede lynhurtigt en madpakke, slugte en bolle mens min dygtige sekretær (mor) fandt vejkort til mig så det ikke gik helt galt. Jeg satte håret op, gav tænderne en hurtig børstning og tog så afsted. Det må have været senest 10 minutter efter. Så cyklede jeg ellers på arbejde. Jeg fandt Dahl gruppen uden de store problemer og mit job viste sig at være et stå-job. Det gjorde dog ikke det store da jeg havde eget fodtøj på. Jobbet var simpelt (som sådan noget jo er). Åben en stor kasse, hiv en mindre papirkasse ud, åbn den, åben en anden stor kasse, hiv en bunke blade ud, tag det foldede papir af dem, lig dem i papirkassen, luk den, lig den i en større kasse. 10 færdige stk. pr. kasse, når den er fuld tapes den sammen. Det lyder måske lidt trist, men det var tivoli i forhold til KiMs. Jeg havde en god dag på 3,5 time. Jeg fandt iøvrigt us af at man kan klare at stå ca. 3 timer uden problemer - det er måske ligefrem sundt, men så heller ikke mere. Jeg fik iøvrigt brug for mine ny-tillærte evner til at bruge en af de der palle-flyttere. De havde 2 slags der gule og røde. De gule var helt normale, men de RØDE!! Jeg måtte nærmest SMIDE mig selv op over håndtaget for at pumpe den - det var altså lidt upraktisk.
Jeg stod sammen med 2 andre vikarer fra bereauet. De var begge to fyre, og den ene (han satte mig iøvrigt igang da jeg kom) var ude som vikar for første gang så det talte vi en mini-smule om, ellers passede vi bare vores jobs. Jeg havde fået tildelt et specielt lavt bord med kommentaren "Det er altså ikke for at diskriminere.." *g*, nej det gjorde heller ikke noget at jeg også kunne nå ;-)

For at tale om noget andet, så ringede Pia fra Bruxelles i dag og spurgte om det gjorde noget at hun havde sat min månedsløn ned fra 450 E til 425 E, og jeg accepterede selv om jeg selvfølgelig ærgrede mig. Men en skilsmisse er også dyr, så jeg forstår godt.
For lidt siden ringede min fætter også, spurgte om jeg ikke havde lyst til at få noget koldt at drikke nede i byen. Jeg takkede nej med begrundelsen at jeg var træt og lige kom fra arbejde. For at være helt ærlig, synes jeg ikke jeg har råd og heller ikke at jeg har lyst. Sagen med Brian er at han altid skal presse mig. Desuden ser han altid på mig med et spørgsmål i øjnene "Skal det være os to?" og det gider jeg slet SLET ikke. Jeg elsker ham kun som min fætter og ikke mere. Faktisk synes jeg at han er en god fætter, men det skal holdes dér. Både personligt synes jeg det, men det er også tanken. Jeg er jo selv barn af fætter/kusine og andre ser på mig som et misfoster når jeg fortæller det. Hvad nu hvis jeg selv teoretisk set fik et barn me min fætter? Så kunne det måske blive for meget indavl, og jeg ville virkelig få et misfoster. Den tanke gør det ligesom også for mig, så det er nej, NEJ og atter NEJ. Det er så derfor jeg har lidt svært ved at mødes med ham for tiden, og jeg tror det varer til han har fundet sig selv en partner igen.