Jeg har lige snakket med Jesper! Jeg kan nærmest ikke huske hvordan han ser ud. Selvom jeg har et billede af ham. Vi kommer nok ike til at se hinanden igen. I mange år! Eller 1 i hvert tilfælde! Vi får nemlig næppe tid til at se hinanden her i sommerferien og efter ferien skal han jo på efterskole! :( Det er lidt ærgeligt for han kunne godt være en potentiel kæreste for mig!
Okayyyy kom lige helt ud af mine tanker om Jesper! For det ringede på døren. Jeg bor lige over for en legeplads og er vant til at børnene ringer på for at spørge om de må lede efter deres bold i vores overforvoksede blomsterhave! Så da der stod en lille dreng foran min hoveddør tænkte jeg at det nok bare var det! Men da jeg troede han sagde den sædvanlige med "unskyld jeg er kommet til at skyde min bold herover og..." sagde i stedet noget med sin mor og være kommet til København. Jeg må indrømme at jeg var så vant til at hører det andet så jeg måtte lige spørge ham hvad han havde agt da jeg ikke havde hørt ordenligt efter! Han sagde at ham og hans mor lige var flyttet ind i nr 25 (jeg bor i 29) og at hans mor var kørt ud for at foretage sig et ærinde. Hun havde sagt at det ville tage ca. en time. "Og nu har jeg altså ventet i 5!" sagde han og kiggede lidt genert og usikkert på mig. "Jeg tænkte på om jeg ikke måtte få lov til at låne telefonen!"
Okay det måtte han da godt og jeg lukkede ham ind mens jeg tænkte hva fanden en 14-årig gør i sådan en situation hvis hun ikke tager telefonen. Da han havde ringet op og lidt efter lagde røret på telefonen i gen (uden at have snakket med nogle) fik jeg et ordenlig sus i maven. (Åh! Nej kan hun være blevet kørt ned?!) Men så var det heldigvis bare fordi forbindelse ikke virkede fordi jeg samtidig var online på nettet! Puha! Også fik han endelig fat i hende.
Hun ville gerne snakke med mig og sagde tak og spurgte hvordan han var kommet hen til mig ovs. Og så selvfølgelig om jeg var deres nye nabo. Jeg måtte beklagelig nok sige nej jeg er ikke den nye nabo jeg er den nye nabos nabo (Det lød ikke lige så trygt i mine ører). Men hun forsikrede mig om at hun bare var faret vild (i 5 timer? Jeg tør væde med at Mads - som hans mor kaldte ham - havde siddet og stirret på uret med stigende sommerfugle i maven i 5 timer lige præcis som han sagde!). Anyways ville hun komme hjem om ca et kvarter. Så nu håber jeg at hun kan finde rundt i den labyrent af villaer jeg bor i!!!

Og lige en kærlig hilsen til Mads! For det må da kræve sin mand at være urolig for sin mor der har været væk i 5 timer og derefter ringe på hos nogle man slet ikke kender (især i den alder hvor ens forældre konstant minder en om børnelokkere m.m) Fedt at du gjorde det!