Ja, vel er jeg træt - jeg har næsten hængt i søvne ind over skrivebordet i dag, og da jeg kom hjem i eftermiddags faldt jeg bare om på sofaen og SOV..!! I næsten to timer snorkede jeg bare, og vågnede så nogenlunde frisk igen hen mod aften.

Det var også på tide, for jeg skulle lige finde ind i behandlerrollen igen - skulle gi' zoneterapi til en klient her i aften. Det gik nu også helt fint - det er en klient, jeg har kendt i mange år efterhånden, så det er lige så meget hygge, når hun er her, som professionel behandling..

Hvor har det dog været nogle forundrelige dage her i forbindelse med træffet.
Først alle forberedelserne i den sidste måneds tid. Hvor skulle det være, hvad skulle der ske, hvad skulle vi ha' at spise osv osv Mange spørgsmål, der stille og roligt fandt sine svar.
Jeg havde oprindelig en tanke om, at jeg forfærdelig gerne ville ha' en eller anden til at komme og fortælle os noget "klogt". Jeg har en kusine, der er forfatter, og som faktisk har fået en bog anmeldt på Fyldepennen for et års tid siden, så jeg syntes det kunne være både relevant og sjovt ( også personligt) at opspore hende og få hende til at komme. Jeg søgte hende på Kraks og fandt adresse og telefonnr., startede ud med at sende hende et personligt brev, som kom retur med "adressat flyttet - ny adr. kendes ikke" Hmmm! Forsøgte så at ringe hende op - bip bip bip sagde det bare, ingen forbindelse her..! Nå, jeg kontaktede det forlag, hvor hendes seneste bog er udgivet - og de var vældig flinke og sendte mit brev videre til hende pr. mail, men ville ikke oplyse mailadr. til mig, så jeg ventede og ventede, og det skete ingenting. Altå måtte jeg opgive den idé. Under snak med andre brugere, fandt vi frem til et andet dejligt menneske, som vi kunne ønske os at høre kloge ord fra, så hende kontaktede jeg, fik hurtigt svar tilbage, at det ville hun sandelig gerne, men desværre - hun skulle noget andet d. 12. Juni.
Nu var det så sådan, at Peter og jeg sidst i maj var en tur i Ribe, hvor vi traf en helt vidunderlig kvinde ved navn Sofie Møller - så hende kontaktede jeg og spurgte om da ikke hun kunne komme og fortælle sådan en flok "fyldepennere" noget godt, og selvfrølgelig kunne og ville hun gerne det..!
Resultatet har vi alle oplevet - det var jo pragtfuldt, og faktisk er jeg ret glad for, at mine første forsøg på at skaffe en foredragsholder mislykkedes ..;O)

I den sidste uges tid før træffet røg jeg direkte ud i en helt masse stress og betænkeligheder, som gjorde at Peter og Pongo flygtede i exil til Nordjylland..!! Jeg ved godt selv, det er dumt, men nogen gange kan jeg blive så frygtelig bange for "ikke at være god nok", så jeg kom vældig i tvivl om mit gamle hus her var Ok, min have, mine madvalg osv...., så jeg havde næsten ingen ro på mig i de sidste dage. Kapa sagde til mig " ingen ved jo, hvad du har tænkt, så alt er OK uanset, hvordan det går", og det bragte mig lidt ned igen. Det var jo helt rigtigt - ingen vidste, at der stod en skål tunsalat i køleskabet, som aldrig kom på frokostbordet, og ingen vidste, at jeg glemte at tage feta-osten og pinjekernerne med til salaten derude i grusgraven ..... , og ingen ved, at det slet ikke var meningen, at det skulle være lav-selv-salat, men at jeg ikke fik tid til at skære det lørdag formiddag herhjemme, før de første deltagere ankom.
Alt blev præcis, som det skulle være - det blev en perfekt dag..!

De sidste par dage med voldsomme skriverier her på Fyldepennen, dagbøger, debatter, breve osv. vidner jo netop om, at alt er som det skal være. Træffet har åbnet både sind og øjne, venskaber er knyttet endnu tættere end før, det blev en oplevelse for livet..!

Andre har nu taget stafetterne op til både et vintertræf og et sommertræf næste år, og hvor det dog gør mig glad. Endnu engang er der sået frø her på Fyldepennen, som nu skal spire og gro for siden at folde sig ud i fuldt flor, når de nye arrangører præsenterer programmer og fører dem ud i livet.

Kærlige aftentanker
Wildrose