FUUUUUCK (//756#/&!!//!!!!) LoRtE VeRdEN

Han svarede sgu på den besked. Han skrev ”jeg ringer lige når jeg kommer hjem”
Det gjorde han så. Men ville han tale? Nææ – det var mig der snakkede hele tiden. Fik bla sagt at det aldrig havde været min mening at svine hans personlighed til, og at jeg var ked af at det føltes sådan. Til det svarede han ”Jeg er da lige glad hvad du syntes om mig. Jeg er som jeg er”
(NEJ! Det kan sgu kun såre når andre folk ikke kan lide den måde man er på… )
Jeg spugte hvad vi skulle gøre, men han vidste det ikke (Hvem fanden skulle så vide det?)
Tror jeg havde ham i røret i 30 minutter, og han sagde på intet tidspunkt noget om at det var SLUT!
Til sidst sagde han at nu gad han ikke tale i telefon mere, men jeg var da velkommen til at komme ned og snakkede videre. Det tilbud tog jeg imod! Hvilket på sin vis var godt nok. Eller dvs han snakkede hellere ikke skide meget da jeg kom ned til ham, men hans lige gyldige arrogante måde at sidde i sofaen på – gjorde alt meget letttere!
Pludselig trængte han til at ligge ned, så vi gik ind i sengen. Han lagde sig rigtig til rette under dynen… Der kom et pust af hans duft, og et øjeblik blev jeg hel forelsket igen. Det varede dog kun til han sagde:
- Af alle de folk jeg kender – og det er en del – så´er du den der har svinet min personlighed mest til!!!
Jeg blev sgu arrig. Der er måske en GRUND til man ikke kan lade være med at svine ham! Så jeg svarede:
- Af alle de folk jeg kender – og det er en del – så er du den eneste der har fået mig til at tude i 4 dage i træk…. Så TILLYKKE med det, du har en flot første plads!
Den svarede han ikke på. Eller det gjorde han nok, men jeg har glemt hvad!
Han begyndte at lukke øjnene, og jeg var også selv ret træt. Vi var ikke kommet nogle veje med noget som helst, men nu gad jeg ærlig talt ikke mere.
Så jeg tog min hovedpude (Yes – got it!!) og skulle til at gå. Spurgte hvor vi stod, og den halv sovende idoit, trak lige gyldigt på skulderne. Jeg sprugte om jeg måtte kysse ham godnat på kinden, og han svarede, stadig med samme lige gyldige mine ” Ja, det dør jeg nok ikke af!”
For bare 2 dage siden, havde den bemærkining revet mit hjerte ud. Denne gang grinede jeg bare. For for saten hvor er han dog latterlig!
Jeg gik op, men tænkte at det jo var synd for lille idiot player wanna be hvis han skulle ligge der og tænkte ” Hvorfor griner prinsessen af mig?!”
Så jeg ringde, og han sagde at jeg syntes han skulle falde i søvn med tankerne om at jeg stadig var vild med ham.
Han svarede ” Jeg tænker ikke, jeg sover jo bare”
Jeg grinede igen.. Han er simpelthen bare to mutch…

Faldt hurtigt i søvn, men sov alligevel ret dårligt. Da jeg vågnede var han stadig i mine tanker. Jeg må have glemt hvor til grin han havde været dagen i forvejen. I hvert fald, skulle jeg lige ind og tjekke på dating om han havde ændret noget…
Da ordet SINGLE sprang mig i øjnene, pressede tårene sig på igen!
Ikke fordi jeg havde mistet ham, men fordi at der –sådan helt rigtigt – findes en fyr der kan finde på at pisse op og ned af andre mennesker på den måde…. Og han siger jeg skal til at blive voksen..??!!
Før jeg nåede at tænke, havde jeg ringet ham op. Spurgt om det var slut nu?
Han svarede ” det ved jeg ikke”
Fik også lige stukket bemærkningen ” jeg sidder og kører” ind…
Jeg begyndte at tude, og sagde jeg var nødt til at smutte nu.
På vej til arbejde, havde jeg skrevet et brev med teksten

” Hej. Har du tid i aften? Vil gerne lige snakke. Savner dig forfærdeligt”

Fortrød det i samme sekund jeg havde smidt den ind. Hvad fanden har jeg gang i?
Da jeg kom hjem fra arb (tideligt, fordi jeg skulle til møde som fængselshalløj) var han hjemme. Jeg skrev til ham på msn, om jeg lige måtte komme ned (stop det nu Anna)
Han skrev ja, og jeg gik derned. Igen var det ikke særlig let at få en snak i gang (Og han var faktisk ikke ret lækker i dag!) Han VIL jo ikke.
Jeg sagde til ham at jeg gerne ville kæmpe for ham
Han sagde at han ikke vidste hvad han ville, for vi havde jo prøvet at kæmpe for det en gang! (Ja, i 1 dag, og så blev så pisse sur!
Jeg spurgte om det kun var det faktum at jeg snerrede af ham han ikke kunne ha´, og han sagde ”nej der er noget mere, men det er ikke sagens vedkomne…….lige nu”
Nej det er da rigtigt….Gem da hellere noget til en anden gang, så du rigtig kan fortælle mig hvor hæslig jeg er ikke? Hold da op en kegle…!”
Men det jeg blev aller aller aller mest pist af det han sagde, da jeg spurgte ham hvorfor han ikke vidste hvad han ville. Det kunne man jo mærke. Man kan jo altid mærke om han brænder efter noget.
Han svarede ”Det kan jeg ikke”
Jeg sagde ” Nå, men så vil du det nok ikke”
TAVSHED
Jeg skulle til at gå, for jeg skulle til det der møde…
Han sagde ” Jeg må jo finde ud af hvad jeg vil…..”
(SOM OM – gentager SOM OM - han kan trække tiden ud forever, og bare lige soge ” Så Anna, nu gider jeg godt lige igen.. Om 3-4-5 dage, eller 6-7-8 år!) NO FUCKING WAY! Hvad tror han det er..?)
Jeg gik. Ikke i raseri, men gik bare… Mens han lå der. Hvis han i det mindste havde kigget efter mig da jeg gik…der bare var et lille bitte tegn på at han også er ked af det her… så havde det hele været lettere. Men han var kold i røven.. is kold..

Dumme svin........