Så vil jeg lige skrive igen, eftersom at vi har taget hul på en helt ny dag.
Det er ikke helt rigtig det jeg skrev i går, at jeg aldrig har delt min "dagbog" med nogen. For da en gang tilbage i september (vist nok) 1992, da jeg gik på Hg i Struer, skrev hele Danmark dagbog, og der sendte jeg faktisk mit bidrag ind, både det helt private, og en dagbogside, sammen med min daværende klasse. Meningen var/er at al materialet skulle lægges i en kapsel og åbnes hundrede år efter. Meget interessant egentlig!
Jeg sidder hjemme ved far nu, og vi hører klassisk natradio på p1, og far spiller et eller andet computerspil, akkurat ligesom de unge teenagere gør det. Dette er dog et hvor støjniveauet er ret højt!
Dette er jo mors computer, eller var, og her ved juletid er savnet ikke mindre.
Sidste år var mormor her jo også, og selvom hun også er væk nu, så får jeg et lille smil på læben, når jeg tænker på at vi anden juledag sidste år drak hende fuld og måtte lægge hende i seng, inden vi (Annelise, Line og jeg) gik i byen.
I år skal Jan og Mads med, og vi satser på at komme så tidligt afsted som muligt for at undgå den til tider timelange kø, der tit er ved juletid. Måske ender vi på Bubsi i stedet eller Stephanie.
Vi skal i hvert fald derned og se om nogle af de "gamle" Struer-boere er der.
Det er ellers ikke så tit jeg går i byen mere og drikker mig fuld. Jeg blev godt nok ret tillakket ved Gallafesten, men sådan går det. Alderen trykker lidt og når man ikke er vant til at drikke så meget mere, ja, så skal der ingenting til før at man bliver helt bimle.
Kontanterne er ved at svinde. Jan og jeg har fyret flere tusinde kroner af bare i denne måned. Nu er vi selvfølgelig også lige flyttet, og det er juletid o.s.v.
Måske vi skulle prøve at spare lidt i januar...
Jeg skal snakke med studievejlederen efter nytår, hvad der skal ske, men kors hvor bliver det spændende at komme i praktik igen. Det er noget man savner, og der viser virkelighden sig.
Jeg føler mig ikke rigtig hjemme endnu nogen steder. Jeg svæver lidt mellem skole og arbejde.
Men det bliver godt at komme derned i morgen. Jeg har sagt ja til en ekstra nattevagt mellem jul og nytår, så jeg skal arbejde både d. 29. + 30.
I år tager vi til Søndbjerg og holder nytår. Jeg håber der er noget fyrværkeri at kigge på, for det er jo temmelig langt ude på landet!
Men nu vil jeg snart i seng, så jeg kan komme op i morgen.
Vi tager i Bilka, når jeg har fået fri fra arbejde, og så handler vi ind til julen. Far har godt nok købt en hel del ind i forvejen.
Jeg skal nok lige ned i byen først, da jeg har planer om at købe et par bukser og måske et par pæne vinterstøvler. Jeg har ikke købt tøj i lang tid. Nej, det passer ikke jeg købte en bluse i Holstebro sammen med Rikke, og nederdel og top til Galla.
Men jeg synes selv det er evigheder siden...*gg*
I år kommer farmor og Kesse, og det er første gang jeg skal lave and, så det bliver spændende!
Det var alt for nu!
Godnat:)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
En ikke helt stille nattetime er publiceret
20/12-2003 00:40 af
str-ponzz.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.