Hej dagbog, - Så fik jeg hjulpet en med noget bavl på sin power point, - omkring at vi fejre Jesus fødsel. Så kunne jeg ikke lade være med at sige til vedkommende, Nej, det gør vi ikke. Som jeg har sagt så mange gange før, så har vi ikke Krist-messe i Danmark, Vi holder JUL! du ved, i modsætning til england og Usa f.eks. Jeg er rigtig glad for, at det hedder JUL, og ikke krist messe. Det gør, at julen ikke er nogens..at vi alle kan fejre den som vi har lyst, - vi kan lægge til og trække fra i vores traditioner. Nå, men jeg har sagt alt dette før, men nu var der i dag endnu en, der manglede at forstå, hvorfor vores Jul er bedre og mere inkluderende.

I går kom der en arbejder ind på mit kontor, - han var der for at lave noget på taget. Han spurgte om jeg havde en kost, så jeg kunne ikke dy mig..jeg sagde alle kvinderne var inde på personale stuen...hehe... Han øjne lyste op i et smil. Der var ingen kvinder omkring mig, kun mig og pedellen. pedellerne har også humor.

Har sat American Pie sangen over.

Vi får i øvrigt ingen julegave i år på arbejdet. De har valgt at bruge det til, at "vi" skal ned og spise igen..hvilket jeg ikke har tænkt mig. Jeg har brug for at være alene, - jeg har ikke lyst til at brænde ekstra energi af, på at sidde der sammen med dem, og skulle være min maske. Jeg har brug for, at restituere mig så jeg kan smile og være Work me. Efter en dag med, Tak og du er bare så god..og alt det bavl man ellers skal lægge øre til.. Hende med jesus powerpointen, var ny..og synes det er godt, at jeg var der til at hjælpe.. Jeg er glad for, at jeg har ferie nu. Nu skal der soves, - og jeg kan være mig selv. Prøve at få styr på min følelser igen. Min vrede over, måden folk ser mig på. Min følelse af, at være forladt og overladt til mig selv. hvis bare det der mindfullness virkede på mig, - men jeg kan ikke stoppe min hjerne med at tænke, og den lader sig ikke fortælle hvad den skal føle. Husker den ene gang, jeg kom godt ind i depressions mindfullness programmet. Der hvor jeg fik spørgsmålet, hvis jeg mødte mig selv som barn, hvad ville jeg så fortælle mig selv. At møde mig selv. Det ville være som at møde et sort hul. Jeg var altid bange som barn, og ufattelig ked af det.. hvad skulle jeg fortælle mig selv? at alt blev godt? Nej, - jeg kan ikke lyve.. Intet bliver bedre, du lærer bare at pakke alt det der sammen.. Du bliver stærk, du træner lige i øjeblikket til det..de mentale tæsk du får, giver dig mentale muskler...men intet bliver nogen sinde godt. Ja, de problemer du har nu, ændre sig.. Men du vil altid være alene. Fra at folk siger negative ting om dig, vil de sige positive ting.. alt sammen ligegyldigt.. for intet har ændre sig.

Mit eneste råd, - Pas på kvinderne. Mange af dem der smiler er falske..men i alle de mulige fremtider jeg er har misset, er der kun EN, der kunne ha udviklet sig til noget godt..hvis jeg havde kunnet stole på folk og vise følelser. Men vi ved begge at kortne var imod dig..Men det var på det tidspunkt du spekulerede over fremtiden mere intens end nogen sinde.

lige inden du begyndte at skrive til din dagbog. For over 20 år siden..

Fremtiden er nu som tørret maling. Fremtiden byder på forfald. De mørkeste skyer...no light.

har lyst til at høre sangen "How To Disappear Completely" fra Radiohead. Det er den eneste mulighed jeg ser..
Men mere som løsningen på den uendelige historie.