Hvorfor skal det altid være sådan..? Jeg har altid haft det.. forbandede uheld; gigantisk i sin vælde, og jeg vidste, at jeg forsvarløs imod det: Før eller senere, så er det det, der får mig slået ihjel, jeg er ikke i tvivl. Det står også i mit horoskop; "du vil være forfulgt af grusomme uheld, hele dit liv". - Gætter på, at det er kontrasterne, spirituelt og universelt, imellem lys og mørke, godt og ondt.. - Begge dele raser i mig, I MIG! - Med en ubændig opslidenhed; aldrig HELT hjemme, altid kastet rundt, inden i, imellem at være god, og være satan selv. Klart at intet væsen kan eksistere sådan, og det er karmisk; jeg kan ikke flytte mig fra det, for det er kodet ind i mig, med samme ihærdighed som molekylerne, der skriver hvert DNA i min krop. Jeg er forsvarløs, og ude af stand til at ændre det; hele tiden i den knusende morter, hvor godt udtværes af ondt, eller omvendt. Fortabt i det, og, i min konstruktion, hadet af universet selv, for dets.. Uendelige fejltagelse.

Jeg opgav kampen tidligt; fandt ud af, fra helt lille, at jeg var oppe imod så store kræfter, at jeg aldrig ville kunne vinde; "resistance is futile", og det var den; som fjer i altantens værste storme var min magtesløshed udpenslet.

Jeg opgav, tidligt, og jeg lod mig føre med; hvor skæbnen ville have mig hen, og bad til, at den ville vise sig nådig..

Nådig.. Most i morteren, tværet ud, allerede her nu, 1 år før jeg fylder fyrre, og der er ingenting at gøre ved det; "Resistance is futile", og alt ligger i ruiner; der er ingen vej tilbage, og forude venter de sidste hamrende splat, fra mit liv i morteren.

Og ja, det er altid de små ting, men altid med kirougisk præcision; som da jeg mistede så meget sjæl, at jeg, praktisk taget døde af det, og måtte rive forbindelsen til mine sanseorganer i hjernen over, MIN HJERNE!!! ... - Det var, i præcis, det split sekund, det skulle ske, i det øjeblik, så havde jeg klaret den, så havde jeg været fri, men.. skæbnens morterfulde splat, og nu, 20 år senere, et liv som forkrøblet og gal stakkel.. Kirougisk præcision.

Her til aften; lever mit lidelselsfulde liv, har det af pommeren til, hader, så meget jeg nu engang kan i min anhedone tilstand, og får, endelig, taget mig sammen til at få ladet kameraet op, få pakket studiet ud, få båret lortet over, få sat musikken til, og jeg når at tænke; "Det her.. Det kommer du til at hygge dig med; du bliver glad for at gå at arbejde her i nat".

Jeg pakker lamper ud, får et overblik og tænder en smøg og stiller mig i gangen, så der ikke går ild i noget.

Her.. BRAGER døren op, og Kennie, min udlejer, står der med en brutal mine og et BRØL på sine læber: "HVEM HAR GIVET DIG LOV TIL AT VÆRE I STALDEN!???"

Jeg er overrasket, både fordi denne dag er exceptional dårlig, og fordi jeg, rent faktisk, er i et kreativt og åbent mode. Derudover har jeg en smøg i hånden, så jeg har dårlig samvittighed, uden at have det - jeg er opmærksom på, at der ikke er noget, der kan gå ild i hvor jeg står, men jeg har alligevel bekymringer over det, hvilket han læser som om, at han har ret til at råbe af mig, hvorefter han tager fat i mig og rusker mig SKRIGER ind i hovedet på mig; "DU HAR FANME IKKE LOV AT VÆRE HER!!"..

Tag ikke fejl, jeg kender ham, og holder meget af ham, og det er ikke den første af hans vredesudbrud, jeg oplever og må stå igennem, men.. Det der er så fandens symptomatisk her er, at det er UHELDET! der fucker mig op; jeg havde, siden jeg kom igang med projektet, rent faktisk glædet og hygget mig til og med det, men det er det; jeg får ikke LOV til at gå at glæde mig og hygge med ting, for det er AL-TID sådan!!! - Det er AL-TID sådan, at jeg får tæv, og bliver banket og får lort og bliver smadret og FUCKING ØDELAGT, hver gang jeg prøver at rejse mig det mindste!!!

Og det er PRÆCIS derfor jeg ikke har GJORT en skid, nogensinde, for det er AL-TID det fucking samme; UNIVERSET FUCKING HADER MIG!!§§!!

Og jeg hader det. Inderligt, af præcis samme årsager; den evige splatten i morteren...

Fuck hvor kan det rende mig, og FUCK hvor kan det her sorte sorte sorte maskineri, jeg er fanget i, fucking RÅDNE OP!!

Jeg hader det, HADER det, og jeg hader, inderligt, at jeg KONSTANT hamres tilbage foran denne fucking computer, så jeg kan sidde og spilde tiden, og fucking DØ, LANGSOMT, fordi det FUCKING univers bare ikke vil lade mig lege med, og være en del af flokken.

Jeg HADER det her lort!!!

NB. Det værste er, at Kennie, rent faktisk, havde givet mig lov til at være i stalden, havde sagt jeg måtte arbejde derinde og, da han lovede det, var helt kool med det, men.. Det skulle jeg så minde ham om, under hans rusken, og da han kom i tanke om det, da kunne han ikke håndtere at komme til kort, så hans reaktion var, at jeg ikke måtte arbejde derinde i nat, og "At vi må tage den i morgen, hvor der godt nok skal falde mange penge, for det her.. (Etc.)".. Og nej, jeg er ikke, og var ikke, denne aften, i en tilstand hvor jeg kunne råbe ham op, jeg er fuldstændigt smadret og ødelagt efter nogle sindssyge måneder uden det mindste energi, og så det her nu..? AL--TTID det her fucking nu!! :(

HAD!

LORTEUNIVERS!!!