Jeg tog konsekvensen her til aften; skrev et langt brev til en forening for kristne psykologer.

Hvorfor lige dem er noget, jeg ikke har lyst til at gå ind i lige nu, men fakta er, jeg vil videre, jeg magter det ikke alene og, min af staten sponsorerede terrorpeut forslår som en skrædder i helvede; han har gloet på min hjerne i 7 år, og vi er ikke kommet i det mindste fremad; Han er af den klassiske skole, tror ikke på en skid, der ikke kan bevises, fatter bjælde når jeg nævner metafysiske banaliteter for manden og formår, rent faktisk, at gøre mig til grin når jeg forklarer ham om produkterne af det filosofiske arbejde, der er grundlaget for min fremtid.. Har så ikke det fjerneste imod manden; han er her herligt sød, men som psykolog er han ganske enkelt ubrugelig, for mig.

Så, jeg har kontaktet en organisation, som sagt, for kristne psykologer, og jeg håber meget, det vil bringe frugt; Jeg har SÅ meget, der står i vejen for at jeg hengiver mig til en karriere som forfatter; jeg har alle talenterne, men ruinerne af mit liv de sidste 15-35 år spærrer for togets afgang; Jeg har brug for hjælp, og jeg håber jeg kan finde bare EN, der ikke freaker totalt ud og afviser blankt når man siger, at man ikke giver en skid for bibelen, men har lange og gentagne samtaler med Jesu ånd selv.

Yep, grin, det er ok, men det er min virkelighed, og det er den jeg forholder mig til, fordi den er virkelig.

Anywho, det er opsummeringen for nu; Skodliv, og jeg vil videre, så jeg får brug for en anden hjælp, end den jeg Pt. har til rådighed.

End of report

/Simon