God formiddag online-ulve, kom lige og få en godbid i formiddagsfugtigheden.
Her eksperimenteres der med variationer af genren, dagbog. Og det er ikke nemt, men dagens nadver er mine ord sendt til Rasmus. Om at digte eller lave en historie. Emnet behandles ivrigt på en tråd om digte herinde for tiden. Jeg afslører som regel meget for jeg kan jo lide at blive gennemkonsumeret ved nadver...hvad var det nu, det gamle slagord fra Anne Dorte Michelsen: Jeg vil bruge og bruges!
Men egentlig har jeg ikke før i selve dagbogen afsløret, hvad jeg faktisk arbejder på. Man holder lidt på det, men her er alligevel en smule:


Hej Rasmus!

Min grundidé er stadig døden, som man vil kunne læse i mine dagbøger.
Med det fortegn, at hvis man kan acceptere døden som grundvilkår (ikke som nødløsning!), så mærkes og leves livet bedre.

Mit første billede var faktisk en musik video med Aha, det norske band fra 80'erne. I den video var der et klassisk set up af Noahs Ark og regnvejret. Man så de mennesker, som var udvalgt til at komme med på Arken og undgå druknedøden.

Næste billede kommer fra mine teologistudier, Det handler om Judas, som forrådte Jesus til romerne. Det fik Judas 30 sølvpenge for, som han brugte til at købe et stykke jord.
Den mark fascinerer mig!

Så er der begreber som:
- Stilleben (det er inden for malerier).
- Vanitas (det er inden for malerier, arkitektur og begravelseskunst).

Oven i alle disse ting og sager, som er at finde på nettet eller i et lekskon, så har jeg denne remse, som jeg allerede har nævnt i en eller anden debat om digte herinde:
Hagar, hakker, Hakeldama...nydelige nærende nobiskrog.

Du synes nok, at det er en blandet landhandel, men det er her jeg går 3 skridt tilbage og på en måde efterrationaliserer.

Peger disse brokker i samme retning?
Peger de hen imod min grundidé?

Det synes jeg selv, og så længe digtet/historien skabes, så er jeg enevældig konge i dette univers. Men kun indtil det sættes fri blandt andre læsere.

Indtil videre taler brokkerne til mig om et 'jeg' på marken. Marken hedder Hakeldama på hebraisk, og den hedder Blodager på dansk. 'Jeget' går og hygger sig med at dyrke denne jord, der er købt for blodpenge i sin tid.
Det betyder i min verden så meget som at livet bare ikke altid har et super smukt grundlag, men at man må omfavne det alligevel...jorden er købt for blodpenge, men dyrk den nu alligevel!

Dødens motiv kommer ind, når jeg bruger, hvad jeg har lært ved at se på malerier af vanitassymboler (tag det roligt, det kan googles!). Lige der på marken dækker jeg et bord med ting, der går for at være vanitassymboler.

Jeg skal måske lige sige, at et meget kendt vanitassymbol er kraniet, men det er for bombastisk til mig at pynte bordet med. Det skal være en hund der ligger for mine fødder ved dette middagsbord. Der ligger den og gnaver på en lårbensknogle, som den har gravet op af marken. Altså lårbensknogle med hund på jorden i stedet for kranium på bordet.

Arken er jeg ikke kommet til endnu. Den er ved at blive bygget. Hele det set up med vanitassymboler på middagsbordet skal pege mod Arken. Der er en borgmester til middag hos 'mig' ved middagsbordet, og han vil forsøge at overtale 'mig' til at komme med på Arken, så 'jeg' kan blive reddet fra syndfloden.

Dette vil 'jeg' ikke, og dette er for mig, som skriver på historien/digtet, en metafor på at acceptere døden som grundvilkår i livet.

Jeg har jo lige bombarderet dig med alt muligt nu, men gør som man gør med digte og skøre historier...en kop verdens bedste kaffe, en dyb indånding og læs stille og roligt. Gå på rejse i billeder og begreber, genrer og fænomener. Nyd det!

Kender du det med, at man kan rejse til samme land flere gange, bare fordi man kan lide det?
Brug dette princip, hvis du skal læse digte. Flere gange, fordi man godt kan lide at blive tvunget til roen og fordybelsen.

Som man siger på fransk: Bon voyage!
God rejse!

Håber, det her giver et brugbart indblik i en huspoets arbejde
Camilla