Hej Dagbog

Jeg er træt, og har ærligt talt bare lyst til at være helt alene.
Nå ja, måske nok sammen med min pc ;-) Og så skidt da - min "bedre halvdel" må også godt være her.
Men selvom det da er hyggeligt at søn og svigerdatter bor her for en tid - fordi deres lejlighed var for svampeinficeret, især nu, hvor barnebarn nummer to kan dukke op hver dag, det skal være - så er det altså også lidt anstrengende.
Eller måske er det mig, der er en sur og asocial "pjevs."?
Nå, der er ellers kommet liv i de 28 små væsner, der tilsammen udgør o.a på skolen. Godt, vi er to på i en del af timerne, for der går det altså ikke at "stikke ind i sig selv" så meget som fem sekunder. Utroligt, hvad der kan opstå af problemer på et nanosekund; f.eks kan der udbryde en mindre krig om, hvem der først så en ganske bestemt guldstaferet bil og derfor skal køre med den og ikke en af de 20 andre med guldstaferinger.
Jeg valgte at overtale den, der ikke så den først til at køre med en af de andre. Det var forhåbentlig det mest rimelige. I hvert fald så de begge straks efter glade ud ;-)
Nå, så kommer man hjem. Huset ligner - nej, det får I altså ikke at vide. Og nej, ved det godt, alt rodet var ikke lavet af gæsterne. Kattene - øhm - og vi selv, må have vores part af den tvivlsomme ære.
Jeg havde så ikke fået madpakke med - og selvfølgelig var der netop i dag ikke frugt til fri afbenyttelse og heller ingen, der gav brød på lærerværelset. Og helelr ikke tid til lige at stikke til købmanden, for der skulle jo lige snakkes om noget med i næste uge.
Træt.
Nå, men gæsterne har en gæst. Sønnens kollega har mystiske problemer med sin - hvism an skal tro hendes synsvnkel - mystiske famillie og derfor har hun okkuperet - deres? - nej, vores sofa. Indtil videre.
Vi får frokost, for de har heller ikke spist, de to pigwer (kvinder er de vel forresten) og så har de (jubii) et ærinde, dvs. svigerdatter har og søn har tidligt fri, så han kører. Gæstegæsten tager med for selskabs skyld.
YES. Nu er der ro, tænker jeg så. Ro. Tjekke mine sider, som f.eks Fyldepennen. Og derefter gøre noget ved det "mareridt" der skal forestille et hjem. Eller hvordan det nu er? Nå ja - og fodre dyrene og sådan.
Så sker det. Gæster fra Langbortistan; svoger og svigerinde.
Undertvinger de protesterende stemmer i mig. Laver kaffe. Hører dem snakke og fortæller selv om dit og dat. De har nogle problemer. Og jeg gider ikke høre om dem, men jeg siger det selvfølgelig ikke. Prøver bare at '"fiske" efter, om de da ikke har oplevet noget sjovt eller interessant.
De er søde og de har en batrselsgave md til den kommende moder. Og en gave til vores barnebarn. Det er hyggeligt. Siger jeg til mig selv i et befalende tonefald. Men jeg kan mærke, jeg er ved at blive sur og muggen. Håber ikke, de fornemmer det, men vi har jo kendt hverandre temmelig længe.
"Nå, skal I allerede køre? Jamen så ses vi. Hils. (tænker: nå endelig!)
Hvad siger I? I kommer igen i morgen. Jamen det må I ikke, for der skal vi altså ordne den lejlighed ovenpå, så den lille famillie kan være sig selv. (og visse andre!)
"Jamen, det var dejligt. Så kan I jo hjælpe med at ordne lejligheden ovenpå. Bare lige sætte et par gibsonitplader op og male lidt, ikke=" smiler jeg honningsødt. Håber i hvert fald, det er bare lidt sødt, det smil.
Nåeh nej, dine hænder ryster jo, søde svoger, og nåeh ja, søde svigerinde, du har haft et grimt slagtilfælde og jeres rygge er ikke så gode og -
"Nå, men så holder vi da en forlænget kaffepause, kære. Det bliver rigtig hyggeligt.
(nu skal jeg brække mig. Hvis det ikke stopper, kan jeg måske påstå jeg er ved at blive syg? Fyh, slemme mig. Jeg er ellers så rummelig og social. Bilder jeg mig gerne ind. Forhåbentlig er det ikke bare et udslag af min vistnok livlige fantasi )
Så er de tre unge tilbage. Og kunne ikke lige læse el af i deres gamle lejlighed.
Og så kommer manden hjem. Heldigvis smilende. Han trives med det nye job, men det er hårdt. Det kan man se.
Og hvad skal vi mon have til aften. Jeg siger, at det aner jeg da ikke. Og jeg er sur. Og har kvalme. Og ondt af mig selv. og kommer i tanke om, at min svigerdatter vistnok er sådan en sundhedsnazist, som der debatteres om i en streng herinde. Ha - det er jo det, hun er, Ikke til at holde ud. Men sød alligevel.
Hvad med æggekage? Fjerboldene derude har behaget at lægge æg i den her uge.
JO, det prøver jeg. Svigerdatter er vist nok for skidt tilpas til at komme ud i køkkenet og blande sig. (eller også har hun ligefrem forstået, hvad mit brok forleden gik ud på),
Okay, flæskeæggekager, blandet salat og brød. Tag det ;-)
BNå ja, det var sønnens forslag - og han fedtede; du laver sådan nogle gode æggekager, mor.
Hrm? Brugte samme tricks, da han var lille.
Hrm ,,,

Nok for nu.
Skulle vist bare lige "lufte ud i sjælen."