Vågner halvt og klamrer mig et øjeblik til dynen, mens stilheden trænger ind under den og gør mig lidt mere vågen.
Det er lyst, Sådan da. Et lysegråt skær svøber sig om alt. Det er en lørdag morgen i december og jeg kan vist ligeså godt stå op.
Tænker på at fodre hønsene, men computeren kalder lokkende. Uden at gøre mig helt klar hvorfor, dabber jeg ind og tænder for den. Jeg har en sær, flaksende fornemmelse i morgen. Det er nok fordi jeg trænger til frisk kaffe? har lunet en kop fra i går, for man smider da ikke kaffe ud. Eller . . . sikkert bare en fiks idé fra din barndom, Pia. Du er vist ved at blive gammel?
Nææh da - og forresten er dagbogen ikke til filosofiske overvejelser, at du ved det. I hvert fald ikke i lange baner.
Den er til dagens oplevelser og dem er der jo ikke mange af for denne dags vedkommende. Men i går er gået og der skete en del. Det gør der jo sådan set alle dage; nogle er lyse og strålende, andre mørke og dystre; både hvad vejret angår og i mere overført betydning.
I går? Det var en grå dag - i begge ovenstående skitserede betydninger. Lad mig udbygge det lidt; det regnede i stride strømme og der indtraf både trælse, triste og gode hændelser.Og blander man disse hændelsers farver (og medregner de "mekaniske" *s*) så får man gråt.
Nå, jeg stod op (det havde du aldrig gættet, vel? *g*) og drak kaffe sammen med min kæreste, der så kørte mig til seminariet. NN og jeg kastede os straks over Leontjev og hans virksomhedsteori.
Hold op, hvor er det spændende. Og det er ikke ironisk ment, men gad vide, hvad Pennefolk ville mene om hans knudrede sætninger? Eller mere vigtigt; om hans helhedsteori? Nå, vi kom i hvert fald langt omkring og nu skal det så skrives ned. Jeg har muligvis en tendens til at "væve," men vi får se...
korrekturlæsning skal der vel også til.
Ikke længere min stærke side; det er lige så stille sivet ind. Pia. det passer altså - du ER sgu ved at blive gammel.
Årh hold op!Det her handler om i går, ikke om dine dystre kvababbelser om, hvad du engang drømte om og troede om dig selv. Basta!
Altså, om eftermiddagen købte jeg en juledug. Den var dyr (det er alt nu om dage), men pæn.
Jeg så også ind på Pennen, hvor der jo er en novellekonkurrence. Nej, jeg ved det godt - ikke en masse om det. Det er dagbogen ikke til, men en sådan handling foretog jeg altså - og så kan det vel komme med i opremsningen af hvad der hændte i går? Det er det kommet.
Vores "plejesøn" (ven, gode kammerat, lejer - "what ever" (Pia, du må ikke rædbrække det danske sprog ved at blande det med engelsk! og det lyder heller ikke spor ungdommeligt. - Nå, ikke? Fuck det!) UPS efter alle de ord, har du nok glemt, hvem eller hvad jeg nævnte i begyndelsen af dette afsnit, men altså nævnte person, var ked af det, fordi hans mors sygdom er blevet værre. Hun ligger igen på hospitalet og har næppe langt igen. Sikke noget l - øh - skidt.
Det snakkede vi så om, mens vi åd - øhm - spiste æbleskiver.
Noget senere tog vi over til den mellemste og hans kæreste. Han havde fanget en flot, stor ørred, som smagte godt - og han havde fået ordnet tænder.
Vi tog ikke ud til svigerfar, der er indlagt med lungeproblemer, men i bedring. Han sidder op ind i mellem og "snakker" ved hjælp af en "staveplade" - kaldes de vist?
Han kommer ikke til vores julestue i dag og det gør den yngste her heller ikke, for hans søde kæreste skal til undersøgelse på hospitalet og selvfølgelig tager han med.
Min mor kommer heller ikke. Hun er blevet julehader og det har hun da lov til, men det er da ærgeligt, når hun sommetider piver lidt over, at hun ser mig for lidt.
Og brokke - brokke - ja ja, jeg ved det. Men min mangefarvede, teenagekilling kom da hjem i går - efter flere dages renderi.
Og det regner. Og jeg er små-trist. fordi - nej, det skriver vi ikke om og det er sgu også for latterligt.
Og - en ny "truer" - fuld af muligheder, så måske skulle jeg bare kaste mig ud i den?