Ja, så er hun altså smuttet - har taget billetten - stillet træskoene. Med andre ord, hun er død. Lucas`s mor.
Kommer til at tænke på de bevingede ord min svigerfar udtalte, da jeg var lidt ked af at en venindes far var død: "Det gør de jo sådan nogen."
Og ja - det gør vi jo - alt levende dør engang. Sådan er det. Selv døde han for få måneder siden. Han fik en pæn bisættelse og det får M også, forstod jeg på Lucas i telefonen.
Den telefonsanmtale blev i øvrigt afbrudt to gange: først skulle jeg følge "junior" til bussen og give ham lidt rejsepenge. Selvfølgelig havde han ikke pakket, så det gjorde han hastigt. I mens greb jeg min pung - øh - som lå på spisebordet...eller...hvor hulan var den pung? Proppede tre T-shirts i en pose og stiirede rundt. Den var væk. Lige som jeg spurgte "Storebror" om han kunne lægge ud, stod "Junior" og viftede med pungen. Hunden i snor. Måtte hellere lufte kræet lidt hurtigt, for Lucas ville jo ringe tilbage.
"Junior" ilede ind efter ting, han havde glemt. Hunden og jeg småløb - i den ene retning mod et stoppested. "Junior" drønede i den anden retning - mod et andet stoppested.
I det fjerne sås rutebilen.
Jeg flagrede med rejsepengene, hunden filtrede sig rundt om mine ben.
Har du nogensinde prøvet at sprinte af sted i lyntempo - i træsko og med en ivrig, ret stor hund filtret omkring dit ene ben.
*knurre" meget morsomt - og motion er jo sund, siges det.
Alt gik dog fint.
Senere viste det så, at drengen (æhm, retter til "unge mand" hvis han skulle falde over dette) havde glemt et nummer, han skulle bruge til sin pladsbillet. Det måtte mor så finde oppe på hans bord, hvor det var nedfældet. Ja ja da.
De fleste dage byder på lidt af hvert og denne var så ikke en undtagelse.
Fik i øvrigt brygget så meget på kapitel 35, at det minder om et bud på et kapitel..forresten er der også nogle der dør i den historie, men det er en anden historie -