Ja, det var så den dag.
Og nu ER foråret altså på vej. På bordet står vintergæk og erantis, der råbte godmorgen, da jeg stod op. Sneen svinder ganske langsomt og i går hjalp vi noget af den på vej, så vi nu kan se det meste af den ene terasse og den skildpaddelignende sandkasse. Nu kan Laura (barnebarn) gå ned af trapperne næste gang hun kommer. Hun elsker at være med til at fodre høns - og at lege i sandkassen. Det gjorde hun i hvert fald sidste år. Måske er det endnu sjovere i år, for nu er hun jo to år og fire måneder. Det er nu stadig svært at komme ned til kompostbunken med hønsenes skidne hø - ja, for de går i hø nu. Vi er løbet tør for halm. Må da hellere få fat i noget nyt. Nå ja, ellers må de klare sig med hø af egen avl - hvis det nogensinde bliver så varmt at det gider tørre. Men det gør det jo nok :-)
Jeg fik da muget ud ved hønsene. Vågnede skam også ved hanegal. Trestemmigt. Skønt.
Senere tog jeg ud til mor. Hun havde fjernet sne på altanen og slæbt en stor spansk margerit ind. Desværre i meget død tilstand, så den dryssede. Ud med den, og så fik vi fik købt ind. Fortovsfliserne er synlige nu. Manden sluttede sig til og vi fik kaffe og kage, Derefter ud til den ældste af "knægtene," så hans lånte computer kunne komme på "Nettet," mens vi ventede på "miraklet" spillede vi whist. Det gik ret godt - stik til manden, da han havde ren sol, og kun otte til ham i ni halve *hæhæ* Hrm - nej, nu ikke være ond. Det var måske nok heller ikke i hvert spil, det gik undertegnede så fint ...*g*
Søns underbo og udlejer havde også gravet fliser fri.
I øjeblikker er der da noget alle i Danmark (tror jeg) kan enes om. Vi gider ikke mere sne, før tidligst til november!