Kære dagbog.

Jeg er i live endnu. Jeg sad og kiggede min dagbog igennem, og mit sidste indlæg er så over 4 år gammelt. Men jeg har ikke glemt dig kære dagbog (og brugerne bag denne side).

Som at starte forfra.. På mange måder.. Jeg starter forfra i denne dagbog, og så alligevel ikke.. for jeg har jo min fortid med mig på alle måder.

Men ikke kun her. Mit liv starter forfra på mange måder.. Eller rettere, jeg er i gang med at leve det på en anden måde end jeg er vant til. Det er snart sengetid, jeg har lungebetændelse men vil på arbejde i morgen, så jeg skal tidligt op. Men jeg følte lige pludselig en trang til at skrive igen.. så det gør jeg nu.. så må jeg fortsætte en anden dag, for der er jo sket så meget siden jeg skrev jævnligt i dagbog sidst.

Jeg lever som sagt et helt andet liv end dengang.. Dengang levede jeg sammen med min kæreste, som jeg elskede højt.. vi skulle giftes en dag, og have børn sammen.. hvor var jeg dog sikker på det!
Jeg kunne ikke finde mit ståsted i livet arbejdsmæssigt dengang.. men jeg søgte og søgte.. uden held.

I dag.. ja, jeg er single. Min ex og jeg nåede at have lidt over 10 år sammen. Vi nåede aldrig at blive gift, og gudskelov nåede vi ikke at få børn sammen. Jeg er single, men lykkelig og ret glad for mit liv faktisk.
Det var ikke et sundt forhold.. Jeg tror ikke jeg vil komme så meget ind på hvad der skete her, for selvom det er min private dagbog, så er der jo andre der læser med.. måske nogle der kender ham/mig, måske ham selv endda..
Men det var ikke sundt.. jeg mistede mere og mere af mig selv.. Det sidste 1½ år af vores forhold, var det efterhånden en joke hvor mange gange vi slog op, fandt sammen igen, prøvede... arbejdede på forholdet.. og slog op igen. Det var dødhårdt og opslidende. Jeg endte med at få en svær depression, som jeg heldigvis har arbejdet mig ud af nu med stor hjælp fra min psykolog.
Jeg forelskede mig i indtil flere fyre mens vi var sammen det sidste stykke tid. Jeg lavede aldrig noget fysisk jeg ikke måtte, men hvor var jeg ham dog utro mentalt mange gange. Og havde jeg haft muligheden.. ja, så havde jeg nok været ham utro, noget jeg troede jeg ALDRIG kunne finde på. Men der var den ene fantastisk søde fyr efter den anden.. venner der var der for mig med dejlige snakke og kram.. og i mangel på kærlighed, ja.. så suger man jo til sig hvad man kan.

Forrige sommer skete der så noget rigtig grimt mellem os.. Jeg sagde stop og i en uge var vi ikke sammen.. vi sagde lejligheden op, og meldte alle at DENNE gang var det slut. En uge efter krøb jeg til korset. Jeg kunne ikke undvære ham, savnede ham... panik tror jeg.. Jeg bad ham inderligt komme tilbage, og det gjorde han.. Og vi kæmpede, og kæmpede.. I perioder kæmpede jeg 100 %, i andre gjorde jeg ikke (det er lidt svært, når man har følelser for en anden).

Til sidst gik det helt i stykker.. I april tror jeg det var.. Lejligheden blev sagt op, men vi boede sammen indtil vi skulle flytte 1. august... DET er eddernamne hårdt at bo sammen under de omstændigheder, og set tilbage.. så skulle jeg være flyttet noget før. Jeg gik hele følelsesregistreret igennem.. fra at hade ham, savne ham, fortryde, hade ham igen osv.
Samtidig fik jeg konstateret den her depression, og begyndte til psykolog. Nok den absolut bedste investering jeg nogensinde har foretaget.. Med hendes hjælp kom jeg videre..

Men det er status pt. Jeg er single, og jeg nyder det faktisk. Min boligsituation er midlertidig.. Jeg er flyttet hjem til mor igen (spøjs oplevelse i en alder af 30, men det er for det meste hyggeligt nok). Det betyder også at jeg sjældent er uden selskab. Jeg tror det har været sundt for mig, fordi jeg er landet lidt blødere end ham.. samtidig er det lidt hårdt at man stort set aldrig er alene, selvom hun gør alt for at jeg har det godt og trivedes. Jeg bliver forkælet i den grad hvor det næsten er pinligt, men min familie synes jeg fortjener det efter en hård periode i mit liv.

Arbejdsmæssigt.. ja, det lykkedes endelig at få en lærerplads. Jeg er i dag 2. års elev ved kommunen hvor jeg bor. Det var ikke det jeg ønskede i sin tid.. jeg ville være advokatsekretærelev, men de stillinger er nærmest umulige at få. Og kommunen tilbyder en rigtig god og respekteret uddannelse, så jeg nyder det. Jeg har gode kollegaer, og mulighederne er jo nærmest uendelige bagefter.
Men… det tror jeg at jeg vil fortælle mere om en anden dag.

Nu vil jeg høre min sang færdig, og så vil jeg finde min seng og drømme om at blive rask i en pokkers fart.. jeg har ikke tid til at ligge syg ;o)

Hav det godt derude :o)