Som lovet.. en tekst mere..
Tjah.. Hvad er der sket siden sidst..
Som skrevet i den tidligere tekst, så har vi været meget væk hjemme fra.
Vi har brugt en del tid på at hjælpe min stedmor med at sætte gården i stand. Og det har da hjulpet. Nu er det ligefrem beboeligt.
Men det krævede også meget arbejde. Vi har hjulpet med at male, lægge tæppe på i stuen, flytte rundt på ting og sager, sætte rullegardiner og lameler op (wow, de er flotte kan jeg hilse og sige) osv.
Faktisk har vi brugt hver weekend dernede i de sidste 3 uger. Så denne weekend.. Der står den på total afslapning.. Eller.. Vi skal i hvert fald ikke ned på gården.. For det fører altid arbejde med sig.
Jeg var til jobsamtale i mandags. Fik et brev i fredags fra et advokatfirma, som jeg bestemt kun regnede med at få afslag fra. Men de ville gerne se mig til samtale i mandags.
Jeg er ikke helt sikker på hvordan det gik. Jeg havde virkelig forberedt mig til punkt og prikke. Men jeg fik ikke sagt alt det jeg ville.
Min kæreste mener dog det gik meget godt, ud fra den beskrivelse jeg gav ham. Men nu må vi se. Jeg håber, for det er det jeg allerhelst vil have - advokatsekretærelev.
Sidste weekend var forøvrigt også ret så fortravlet. Jeg skulle indspille CD med mit kor både lørdag og søndag. Puha.. Det var godt nok en hård fornøjelse.. men samtadig også vanvittigt spændende. Det bliver så sejt at få resultatet. Tænk sig.. En CD jeg har været med til at lave. COOL.
Så skal vi så "bare" i gang med at sælge dem.. Vi har lånt penge i banken til at dække udgifterne, så vi skal bare have solgt de første 300 ret hurtigt, så vi kan betale lånet tilbage. Men mon ikke det kan lade sig gøre.. De koster kun 75 kr. stykket, så mon ikke vi kan lokke nogen til at købe dem *G*
Lørdag aften holdt vi forsinket Skt. Hans aften ude hos min far og stedmor på gården. Det var hyggeligt nok. Min far var også ganske imponeret over hvor godt gården allerede så ud.
Igår var vi så oppe hos en af mine tidligere arbejdskollegaer og hendes kæreste, og spise. Kanon hyggeligt.
Det kom sig af at vi mødte hinanden ude på min tidligere arbejdsplads og snakkede om at det var kanon hyggeligt og spille nogle spil sammen. Hvortil hun svarede om de skulle invitere os næste gang de lavede en spilleaften.
Det blev det så til igår. Vi blev inviteret til noget lækker spisen og et spil bagefter.
At det så endte i mere snak end spil er så en anden sag. Det kom sig nok lidt af at det første spil var FYLDT med fejl. Aldrig har jeg oplevet et spil med så mange fejl. Vi morede os kosteligt over det, men det var da godt nok kikset.
Spil nr. 2 var vi ikke særlig gode til, så det endte også i la-la efter godt tid.
Og så gik der mere snak i den. Hmm.. Nogle mennesker overrasker bare en.. Jeg fandt ud af nogle ting, som jeg vælger blot at holde for mig selv, men hvor jeg må konstatere.. Man finder somme tider ud af nogle ting, man bestemt ikke havde regnet med.. Men det er cool nok.
I hvert fald en hyggelig aften, som ret sikkert skal have en "ommer" så at sige.
I morgen skal jeg til sommerfest med koret. Så holder vi sommerferie. Buhuu.. Så skal jeg ikke synge i 1½ måned. Det er godt nok længe, når er vant til at synge sammen med de samme mennesker hver mandag aften.
Men håber festen bliver hyggelig.
Ellers så sker der det, at jeg er i gang med at arrangere polterabend for min veninde, der skal giftes d. 22 juli. Jeg fandt ud af for ganske nylig, at der ikke var nogen der havde gang i nogen planer, og det kunne jeg altså have på samvittigheden at hun ikke fik en polterabend.
Men samtidig synes jeg ikke rigtig det var min plads at arrangere det, eftersom jeg kun har kendt hende i et års tid. Selvom vi snakker skidegodt og der er et spirrende venskab i gang, så mente jeg mere det var hendes to brudepigers plads - hendes lillesøster og hendes bedste veninde igennem 7-8 år.
Men eftersom der ikke var nogen i gang med noget, så er jeg gået i gang med det sammen med den ene brudepige (hendes veninde), som jeg også kender.
Det skal allerede være i næste weekend, så vi har bare travlt - plus vi er lidt begrænsede, for der er ingen af os der har ret mange penge for tiden.
Men.. det skal nok lykkedes.
Desuden har jeg bordkortene til samme venindes bryllup, hængende over hovedet. Det tager ikke særlig lang tid når jeg først kommer i gang, men jeg er nødt til at lave dem i mindre portioner (der skal laves 73 i alt), for ellers gør det hammerende ondt i mine håndled og så bliver det heller ikke særlig kønt at se på. Og det skulle det jo meget gerne.
Jeg havde egentlig planer om at jeg også ville synge en sang til deres bryllup, men jeg tror den plan går i vasken. Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde tiden til at øve den.. Og jeg aner heller ikke hvilken sang det skulle være, hvis jeg skulle gøre det.
Jeg elsker at synge, men jeg er ret nervøs når der er andre der skal høre det. Er så bange for min stemme knækker, eller at der er nogen der synes det lyder af H til. Så jeg er heller ikke sikker på om jeg tør, når det kommer til stykket :(
Det kan stadig nåes, men ved ikke helt.. Nu må vi se..
Hmm.. det må vist være det for denne gang :)
Mismismiav *som ikke aner hvad denne tekst skal hedde*
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.