Hmm.. Tænker eftertænksomme "I told you so"-tanker..

Det er nu det for alvor begynder at blive spændende..
Om historien i virkeligheden "bare" er ved at gentage sig selv..
Om vi er forblændede af noget godt som vi i virkeligheden overhovedet ikke kan finde ud af..

Fremlagde lillesøsterens fødselsdag for ham, og han blev helt akavet. Snakkede om at det var mærkeligt for ham med sådan nogle familieforetagender, fordi det ikke foregik sådan i hans egen familie.
Han sagde selv det jeg havde frygtet at han ville forsøge at snige sig uden om: "Jeg vil dig, og jeg ved godt at det er en del af dig. Men jeg vil bare gerne have at det foregår i mit eget tempo."
På et tidspunkt for ikke så længe siden, var "tempo" ikke et issue. Måske kan han alligevel ikke tåle at det bliver "seriøst" og alvorligt? De tanker HAR jeg allerede tænkt. Og taget mig en grundig tuder over det.

Sex startede med at være sublimt. Kærtegn både hist og pist, så jeg næsten røg helt op og ringe. Det er så skiftet med at kun overkroppen fik opmærksomhed, men til gengæld super god opmærksomhed, så det lagde jeg ikke det videre i. I går aftes blev det så til, at han mildest talt bare tastede en pinkode ind i de nedre regioner, og så var han ellers klar.. Jo, jeg var da våd, havde savnet ham, hvilket altid hjælper, men slet ikke "varm" i kroppen. Mistede ikke koncentrationen som jeg plejer, og lå og tænkte på hvad i al verden han havde tænkt sig. Sagde ikke et kvæk, hvilket tilsyneladende var medvirkende årsag til at han stoppede.

Han sov hele natten på luftmadrassen. Kravlede over til mig i fem min om morgenen og krammede. That's it. Skuffet? Det tror jeg nok.

Konfronterede ham med putte-faktoren eller mangel på samme. Han mente han var mere træt i starten og derfor havde kunne holde ud og ligge og kramme en hel nat.

Ja, jeg ER meget følsom og gud hvor jeg i grunden også tuder meget. Jeg skal prøve at blive bedre til at snakke med ham om tingene. Han kan være nok så sød og synes det samme om mig, men hvis vi ikke kan finde ud af det, jamen så er det jo at kæmpe forgæves.

Må have lavet en seddel med alle emnerne der skal snakkes igennem. Det hele skal diskuteres og luftes når han kommer hjem fra køretime. Og så må jeg jo tage stilling til, om det var det og om det slutter her, eller hvad fa'en der lige foregår. At han ikke kan være lige oplagt hver dag er jeg fint klar over. Men det der netop er sket, er ganske enkelt ikke godt nok. Jeg finder mig ikke i det, og hvis det ikke skal ende som sidst, jamen så bliver stopklodsen sat i med det samme.

Jeg gider ikke at historien gentager sig selv..