Åh, der er så mange ting, jeg gerne vil fortælle om turen.

Har virkelig oplevet meget, synes jeg. Mange små stop.

Var nok mest nervøs for opholdet hos min ven, som er som en lillebror eller fætter. Min mors bedste ven gennem hele livet's søn. Han er et par år yngre end jeg - som min lillesøster. Han er sådan en gulddreng, der var lynende intelligent hele skoletiden og så godt ud, men alligevel altid havde så meget brug for bekræftelse, at andre drenge specielt måske blev lidt træt af ham. Personligt er jeg helt vild med ham. Jeg har altid elsket hans humor, og det er bare sådan hyggeligt og dejligt at være sammen. Vi er bare mest vandt til at være det, hvor mere familie af begge sider er tilstede også. Jul og sådan.

Han er også lidt en utilpasset sjæl, som J var. Sådan en, der kommer på besøg, men aldrig selv er vært og inviterer ind. Og som nok er bedst til at udfylde gæsterollen....

Og i dette tilfælde skulle jeg jo bo hos ham, som bor hos hans kæreste gennem et halvt år fra Porto. Hun er 35, han 31... hun var smuk og speciel og jeg havde inden jeg kom fået at vide at ham, at hun var jaloux... jeg kunne også høre det på telefonsamtaler mellem ham og hende i julen. Men allerede der tænkte jeg, at måske var hun jaloux fordi hun havde en årsag... fordi ven/fætter er sådan en, der søger bekræftelse gennem kvinder og har svært ved at forestille sig at leve uden det.

Jeg var derfor lidt usikker på, hvordan det hele ville gå. Men jeg er heldigis ikke sådan en, kvinder bliver jaloux på. Jeg synes selv mange kvinder er smukke og er vist god til afvæbne sådan nogle skjulte kvindemålinger ved at lade usikre kvinder føle sig værdsat på deres kvindelighed. Kan ikke helt sætte fingeren på, hvordan det foregår, men kan fornemme, at det gør det. Og det er rart, behageligt i situationer som den her.

Vi endte med at have det ret godt. Snakke fortroligt en aften. Hun fortalte om min ven, at hun ikke troede han var lykkelig. Jeg sagde som sandt var, at han ser 100 gange bedre ud end for et årstid siden, hvor han stod glasøjet og alt alt alt for tynd til en fest min lillesøster holdt. Nu er han tilforladelig i vægt, og ser stærkere ud, og mindre..... påvirket. Jeg ved ikke, hvad han var ude i, om det kun var hash, eller om andet var involveret. Jeg kender slet ikke til den slags eller det liv, men jeg kunne tydeligt se på ham, at han ikke var rigtigt ovenpå.

Han valgte selv at flytte til udlandet af samme årsag. Fordi han var glad for de mennesker her i dk, der lavede de forkerte ting. Vi talte om det mens jeg besøgte ham. At han virkelig holdt af de mennesker, at de gav ham en masse... men at de var nogle kogehoveder, der havde opgivet at have ambition. Det sidste synes han var tungt, men omvendt kendte han så mange tilforladelige mennesker, som han simpelthen bare ikke synes var spændende..... og det gad han heller ikke. Og når man er hjemme, er det så nemt bare at fortsætte med de mennesker man kender, og ikke så nemt, lige at gå ud at finde de nye mennesker, der er spændende, men som ikke er.... forkerte samtidig.

Nu var han kommet ind i en helt flok nye mennesker, der var gode folk. Svære ikke at komme til at holde af. Kærestens venner var søde, og bestemt ikke uinspirerende, og det synes han også..... Men hvorfor er det så han ikke er lykkelig? Jeg ved det ikke.... det gør lidt ondt i mig, at tænke på det, og jeg kan faktisk godt forstå kæresten, der over lang distance bliver jaloux på de ukendte kvinder, der går op af hendes smukke og evigt bekræftelseshungrende kæreste. Han vil ikke have sex, han vil elskes..... det vil vi vel alle. Håber han heler lidt... ved ikke hvad der er gået galt. Han savner sin mor, som samlede hans familie og som var min mors bedste ven. Men hun døede for et par år siden.... og hans bror og søster bor nu i hver deres land, med hver deres kæreste og lever hver deres business-liv. De er ikke så.... søgende som ham. Og faren rejser land og rige rundt for ikke at virke gammel, selv om han er 80. Han har bare glemt at besøge sin søn i udlandet, som ellers gerne ville vise sit liv frem. Jeg var vist den første hjemmefra, der kom forbi.

Nå, men det jeg ville sige var, at det gik godt, og at jeg var glad for at besøge ham. Han betyder i virkeligheden også noget for mig. De børn af den afdøde mor er i virkeligheden også min familie.