Havde sat vækkeuret til at ringe 20 over 4.00.
- Kl. 04.30 blev jeg vækket med et slik på kinden...

Det gør Max ellers aldrig, det der med at tungen i hovedet, - men han må jo kunne klokken og var vel bange for at vi skulle komme for sent? Så op! Og tak, Max.

Hurtigt i bad, mens vandet til kaffen snurrede på elkedlen. Et kig på vejret, på med bikinien og 11 grader udenfor, kunne jeg se. Nå, resten af tøjet over hovedet, mens Max stod utålmodigt i entreen. "Kom nu!"

Havde nemlig en aftale. Med håndklæder, varm termokaffe og to hunde og en nabo. - Og den store strand!

Sjovt at køre gennem byen. De sidste unge mennesker med trætte øjne og usikker gang i små flokke på vej hjem. Tænk, for mange år siden var det jo mig, der gik der... Hjem fra en glad aften. - Det var sjovt, kan jeg huske.

- Men det er nu også ret sjovt at tage den lille hvide dyt og drøne på stranden med to utålmodige hunde og en morgenfrisk nabo, der - for hundenes vedkommende - piber af ophidselse, for de ved hvor vi skal hen...
De lyse nætter er over os og kl. 5.00 er der lyst, stille og tyst og vi har vejen for os selv.

Der var svaner og måger, krager og en enkelt hejre på parkeringspladsen, da vi ankom. Og ellers ikke et øje.

Turen over klitterne ned på stranden er så smuk og når man ser havet og himlen med de lyserøde skyer, er man så henrykt for at være kommet af sted.
Hundene pjanker og virker flere år yngre, når de tumler rundt. Allerede smurt ind i sand og med glade øjne.

Vi drak kaffe på badebroen og hvorfor er det nu, at kaffe smager 100 gange bedre, når den drikkes af papkrus og indtages med havet som baggrund?

Max elsker sandet, men ikke vandet. Våde tæer er bare det værste... Han flyver ind på strandbredden igen, hvis vandet skyller over hans poter. Føj, da!
BB - den lækre dobermann og hans kæreste og øjesten, glemmer alt hvad hun lærte 16 gange på Pli-kurset (hundetræningen) og er både blind og døv og vi måtte jagte hende to kilometer ned ad stranden - for hun jagtede måger, både på strand og i vand... Og nu får hun altså et tov på. så kan hun stadig bade og tumle sig - og vi kan trække hende ind, hvis hun forglemmer sig og kommer for langt ud.

BB er sød og dejlig og kan grave meterdybe huller i sandet.
Max står forelsket og savlende ved siden af, lysegrå af det sand, BB har skovlet over ham. Han er ligeglad - bare hun er ham nær - og ser bekymret til, når hun svømmer udad og han ikke kan se hende i bølgerne.
Så lægger han sig i vandkanten og nægter at flytte sig, før hans veninde er sikkert på land igen. Så slikker han hende begejstret i hele hovedet og håber hun bliver i nærheden.
- Reagerede betydeligt mindre følsomt, da jeg gik i, noterede jeg mig...

Vandet var nu køligt og vi kom hurtigt op igen. Men så kan vi da sige, vi har været i...

Nå, selv om Max ikke har været i vandet, forlanger han at blive tørret alligevel.
Skubber til mig og til håndklædet, så jeg selv kan regne det ud. Det er nemlig så deeeejligt at blive frotteret - våd eller ej.

Hjemme igen med mere kaffe. Avisen klar og der er stadig en lang søndag foran mig.

Dejlig, dejlig dag...

God søndag til alle.