E Slog op

Let's face it. Her sidder jeg nu ca 1½ år siden det skete og tænker på det igen.

Det sker jo...

Jeg kan egentlig lige så godt bare lade være med at lyve for mig selv og andre: E slog op

Nej vi blev ikke enige om det, og fuck så det. Hun slog op og jeg stod tilbage med en masse spildt tid, et ødelagt selvværd og omtrent intet at holde fast i når det kom til kærlighed.

Platonisk kærlighed? Ja fra familien
Venskabelig kærlighed? Ja fra S
Men ægte kærlighed? Nej der var jeg blank

Og når man ikke kan finde og få opfyldt den meget intense følelse det er at elske, må man jo nødvendigvis fylde tomrummet op med den meget intense følelse det er at hade.

Og nøj hvor jeg hadede. Og jeg er blevet åndssvagt god til at hade. det er den nemmeste følelse at komme i kontakt med for tiden. og har desværre været det alt for længe. Men jeg stopper med at hade i tide. Jeg ved det er forkert og skyder de hadefulde tanker tilbage og væk så snart de når overfladen af bevidstheden.

Ja alt had bunder i sorg, og jeg har bare ikke fået grædt ud endnu, og før jeg får grædt ud... Tja, så er der nok ikke så meget frelse, eller forløselse for mig på det punkt.

Jeg hadede kvinder efter E. Alle sammen. Selv P, min bedste veninde. Kvinder eksisterede KUN for at tage ens tid, penge og i sidste ende også hjerte samt frie vilje. Det måtte stoppes, og hvad andet kunne jeg gøre end at stoppe hjertet på mig selv.
Med Equilibrium kommer der ingen udsving. Ingen ekstatisk lykke, ingen knusende sorg.

JEg sidder og ryster på hovedet når jeg skriver det her. Ja jeg er ked af det. Ja jeg er vitterligt ked af det. Men af hvad?
JEg er ked af jeg lod en anden tage kontrollen over mig. Jeg er ked af jeg ikke var den helt jeg troede jeg var. JEg er ked af jeg ikke kunne holde følelserne på afstand, men alligevel brød følelsen af frygt igennem.
Øjeblikke hvor hun brød sammen i mine arme flakker frem og tilbage i hovedet på mig, og jeg kan mærke den lille dreng i mig bare stå og se på situationen mens han lader sig trække rundt i manegen, banen glattet med krokodilletårer fra en umoden pige... og en ligeså umoden dreng.

Jeg begræder nu idag det valg jeg traf dengang hun gjorde det forbi. Jeg ønsker vikelig at føle den intense kærlighed igen. Jeg ønsker virkelig at se meningen og målet med livet igen! At have noget at kæmpe for... At have nogen at kæmpe for.

suk

Jeg ønsker jeg kunne jumpstarte mit hjerte igen. Få det til at se at der stadig findes kvinder i verden der er værd at bruge tid på. Kvinder der bare er... perfekte for mig.

Jeg vil ikke have dem alle sammen. Bare en enkelt foranderlig én, som jeg kan elske og holde af.
Jeg trænger at være i orkanens øje, i denne storm i et glas vand.

Åh Gud, her er en bøn til dig:

Det perfekte
Det som er overalt omkring os
Giv mig idag mod til at imødegå livets udfordringer med oprejst pande
Giv mig idag udholdenhed til at kunne tage faldet, når jeg mister fodfæstet
Giv mig idag Styrken til at rejse mig igen
og giv mig idag visdommen til at kunne se tilbage og lære af mine fejl
Led mig til kærlighed og storhed
og forlad mig min skyld, som jeg gør mit bedste for at forlade mine skyldnere
Thi du er sandheden
Magten og æren i evighed
Amen

Jakob S. Arndal
Tanker Om Livet