Er lidt irriteret over jeg ikke får skrevet mere herinde... For jeg vil egentlig gerne have det hele med fra hverdagen (altså ikke det HELE hele, måske... men så i hvert fald det meste). Kan godt lide af og til at kigge tilbage , og så have den kronologiske rækkefølge her :)

Jeg fik f.eks. 'aldrig' fulgt op på den spontane middag for hele familien i torsdags. Hentede børnene da jeg havde fri, og de var jo henrykte over at hele familien pludselig kom på besøg. Bo lavede maden, og jeg tog mig af generel oprydningsfinpudsning (hvis det er et ord ;) ). Børnene dækkede bord. Vi nåede det hele, og det var en rigtig hyggelig aften :D
Stor personlig sejr, da jeg normalt ikke rigtig kan overskue det der med at tage hverdagsaftener i brug til større sociale arrengemanter. Og jeg plejer helle ikke at være specilt spontan, kan godt lide at vide hvordan en dag/uge skal forløbe, før den går igang...
Mathias, Helenes ven, kom også på besøg. De er egentlig flyttet fra gåerden, og 'moster' har overtaget lejligheden, men så var de lige på besøg. Helene var rigtig glad for at se Mathias - og omvendt :)

Nu vi taler om Helene... En pædagog fra Helenes børnehave stoppede mig lige fredag eftermiddag... Helene havde både revet et barn og 'kvalt' et barn... Det er ellers et stykke tid siden sidst - der har kun været et tilfælde siden den samtale vi havde i februar... Jeg kan helt klart mærke hun er blevet bedre på hjemmefronten, og jeg mener ikke der er grund til den store bekymring. Men de vil gerne måske have en samtale med os, og det kan i hvert fald aldrig skade det mindste... Kan godt frygte nogengange, at børn bliver taget for pædagogisk. Pædagogen gjorde meget ud af at sige, at hun ikke havde råbt af Helene, og havde talt stille og roligt hele tiden... Selvfølgelig mener jeg ikke man skal råbe og skrige af børn i ti minutter, men jeg mener at børn der går langt over stregen (som feks. Helene tager kvælertag på et andet barn, og strammer til så drengen bliver rød) så skal der slås hårdt ned - lige i det øjeblik, hvor det sker. Det er ikke i orden, og det skal barnet forstå lige på sekundet. Det må godt få et chok, det må godt blive ked af det. Så kan man tage den snak bagefter, trøste bagefter "for vi er stadig gode venner, du skal bare forstå det ikke er i orden!"
De var da også fulde af forståelse overfor, at Helene var blevet sur på disse to børn, for de havde været nogle provokerende møgunger overfor hende (det er mine egne ord - men dog den mening jeg fik ud af det hun sagde).
Hjemme satte jeg mig med Helene, og hun vidste godt den var gal. Hun ved det jo godt. Og hun var ked af det. Meget!
Det går hende på, med de drenge der driller og råber dumme ting til pigerne. Det irriterer hende grænseløst, når hendes veninde ikke gider at høre på hende, og holder sig for ørerne mens hun selv råber til Helene hvad hun må og ikke må...

Vender tilbage senere, det banker på døren :)