Er nu sygemeldt...
Ringede til fagforeningen da de åbnede og havde en lang snak med en flink (virkede han ihvertfald til at være) sagsbehandler, som gav mig en masse gode råd.
Han sagde også at han sagtens kunne forstå hvis jeg blev hjemme et par dage og tænkte tingene igennem.
Han mente også (uden at kunne vide det, da han kun ved hvad jeg har sagt) at det virkede som om min chef prøver at presse mig til at gå af egen fri vilje.
Men det sker ikke. Ganske enkelt. Hvis han vil af med mig må han fyre mig. Og så får han et forklaringsproblem!
Derudover sagde sagsbehandleren også at hvis min chef vil tale med mig når jeg kommer på arbejde igen, skal jeg nægte det og bede ham indkalde mig til en tjenestelig samtale pr skrift. Og at jeg så vil have en bisidder med - som selvfølgelig er en fra fagforeningen.
Puha... Som om konfliktskye mig tør sige sådan til min chef... :-S Men det er jeg bare nødt til. Nok er nok!
Min kæreste gik helt kold igår da jeg fortalte ham hvad der var sket - chefen havde i øvrigt også brokket sig over min kæreste, som har hjulpet til GRATIS ved flere arrangementer.... Tro på han nogensinde gør det igen!!
Han sagde at jeg skulle langtidssygemelde mig, og så ikke vise mig derude igen... Men det er jo også lidt svært.
Kan man få en psyikisk lægeerklæring? Jeg fejler jo ikke som sådan noget...
Afslutningsvis sagde sagsbehandleren at når jeg ringede og meldte mig syg, ikke skulle oplyse min chef om hvad jeg fejlede, og at jeg skulle være forberedt på at han nok ville kæde det sammen med igår.
Da jeg så ringede og fik fat i min chef, sagde jeg at jeg var syg, og som forventet spurgte han hvad der var galt.
Jeg følte jeg ville have gravet min egen grav lidt hvis jeg havde svaret at det ikke kom ham ved (eller hvordan det nu kunne formuleres) så jeg sagde bare at jeg havde det røv...
Det er jo også rigtigt nok.
Synes han virkede flink nok i telefonen - chefen altså - og kan ikke helt finde ud af om det er fordi han godter sig lidt fordi han tror han fik hvad han ville... Mig til at give op... Eller om det bare skyldes hans evindelige humørsvingninger... Han er fandme værre end en pms ramt kvinde... :-/
Tudede mig selv i søvn igår... Og sådan skal det sgu ikke være!!!!!! Jeg må væk... Snart...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.