Og så kom den dårlig samvittighed. Som en bølge, man ikke havde forventet komme. J. har sendt endnu et brev. Han har endda skrevet det inden han har modtaget mit svar på sit sidste brev. Tosset. Han savner mig og glæder sig vildt til at komme hjem til mig igen. Og så kommer den dårlige samvittighed stormende, sammen med det, næsten, glemte savn jeg hele tiden har haft. Hvor er det ikke pænt gjort at jeg, mens han sidder flere tusinde km væk, laver et eller andet jeg ikke engang selv ved hvad er, med en anden. Jeg må holde op. Jeg skal fortælle S. at han ikke skal komme på lørdag, hvor jeg er alene hjemme og at jeg det ikke er fair over for J. Åhh. Det bliver jeg nødt til.
Men J. har det godt dernede, men glæder sig i det hele taget til snart at komme hjem til Danmark igen. Man lærer vidst at sætte pris på de ting man har herhjemme, når man er væk så lang tid. Han fortalte også at han måske skal flytte i hus med Al. og en anden god ven når han kommer hjem. Det er jo fuldstændig vildt. Hus. Et rigtig hus. Med 3 unge fyre. Det skal nok gå godt. Ved ikke hvor de har pengene fra, de er allesammen lærlinge, så det forstår jeg ikke. Men det er da meget fedt. De har været venner gennem hele livet. Men ja. Ellers bygger de bare på den kirke. Hvilket gik lidt i stå da der pludselig ikke kom de varer der skulle komme og deres cementmaskine gik i stykker. Men nu skulle de fungere igen. Altid noget.
Da jeg fik hans brev, kom jeg i tanke om da han var her. Hvor hyggeligt det var. Hvor sød han er. Selvom vi ikke har kendt hinanden i længere tid, og jeg egentlig ikke virkelig kender ham, sådan rigtigt kender ham. Så føler jeg alligevel at jeg gør. Jeg ved ikke. Glæder mig bare til han kommer hjem nu. Og så håber jeg at det kan fungere selvom jeg ikke er kristen. Tror jeg bliver nødt til at give det et forsøg, og så slappe lidt af med S. Det bliver jeg nødt til.
Kun 1 måned tilbage!
---

Gr's fødselsdag i lørdags. Hvor var det sjovt. Alle var bare i godt humør. Drengene var fulde inden de kom, men de opførte sig da nogenlunde ordentlig alligevel. Der var mange mennesker. Og mange mennesker, som man ikke anede hvem var. Men alle var super søde, og der var lækker mad og masser af drikkelse. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme hjem, men regnede med at der var nogen jeg kunne køre med. Hvilket der var. Men for en sikkerheds skyld ringede jeg til min far ved en ni-tiden for at høre om han måske ville hente mig senere. Fik aldrig lov til at snakke med min far. Min stedmor tog telefonen og fortalte mig at han var hjemme, men at jeg ikke kunne snakke med ham. Spurgte hvad jeg da ville. Fortalte hende at jeg ville høre om han måske ville hente mig engang på et tidspunkt.
Hvilket hun svarede til, at det skulle jo nok ikke lige regne med, fordi de skulle op om søndagen og i byen. Så det måtte jeg selv lige finde ud.
Kælling! Fair nok hvis han ikke kan hente mig. Men lad dog ham selv bestemme for hunde. Når jeg ringer og spørger efter min far, betyder det at jeg gerne vil snakke med min far, og ikke stå og diskutere med hende. Hun skal overhovedet ikke bestemme om jeg skal snakke med min far eller ej. Og hun skal slet ikke bestemme hvad han skal og ikke skal. Det er HAM der henter, ikke hende. Lad dog manden selv bestemme om han vil hente mig, selvom i skal op og i byen bagefter. Det kan han vel for hunde overkomme. Jeg blev bare så sur. Det var ikke fordi jeg ikke kunne sove hos en veninde eller noget, men hvis jeg kunne komme hjem, ville jeg gerne det, og min far har selv sagt at jeg hellere skal ringe end at tage en taxa eller andet. Det var også bare selve princippet i at hun ikke ville lade mig snakke med min far. Hvad pokker er det for noget altså. Hader at hun skal bestemme hvad han skal og kan. Det ødelagde lidt min aften. Men så drak jeg mig bare endnu mere fuld og prøvede at være ligeglad. Kom hjem fordi jeg tilfældigvis hørte en der ringede efter sine forældre. Super sødt af dem at køre mig hjem, når de ikke kendte mig.
Snakkede med min mor og søster om det dagen efter. Min stedmor snakker åbenbart ofte om at hun synes jeg går for meget i byen og at det går ud over min skole! Hør her, dame! Det gør jeg ikke. Bare fordi din datter næsten aldrig er i byen, og min søster heller ikke er, betyder det ikke at jeg går meget i byen. Og hun ved ingenting om, om det går ud over min skole. Hun interesserer sig ikke og aner intet om, om jeg afleverer mine ting eller ej og om hvad mine karakterer ligger på. Så hun skal bare stoppe. Og for det andet, så beder jeg næsten aldrig dem om at hente mig når jeg er afsted. Og det er da aldrig hende der henter. Min far hentede mig sidste weekend. Selvom jeg ikke gider gå i skole mere, så laver jeg mine ting - jeg har ikke samvittighed til andet, og selvom jeg ikke får de allerhøjeste karakterer, så ligger de faktisk okay. Uhh. Hader at hun skal bestemme det. Har ikke snakket med dem siden. Gider ikke derover lige nu. Øv øv, dumme dame!
----

Vi har haft fri idag til at skrive AT. Jeg har ikke skrevet noget, men læst en masse. Så nu er jeg lidt mere fortrøstningsfuld. Har fået en masse psykologi bøger og en fra parallelklassen tager noget til mig imorgen. Simpelthen så sødt af hende. Så på fredag skal jeg bare have det skrevet. Det skal bare afleveres, så jeg kan få lidt mindre stress over det. Hvilket egentlig bare er min egen skyld. Men hvad pokker.

Har også fået købt ind til gymnastikopvisning. Så nu skal jeg bare igang med at lave haler, klippe øre og jeg ved ikke hvad. Det bliver alletiders. Tre uger tilbage med gymnastik. Vi skal også have taget billeder, så forældrene kan få en cd-rom med en masse billeder af undervisningen. Arr. Det kommer til at tage noget til at skulle lave 80 cd'er. Men ja.

Må hellere lige få læste det sidste AT, så har jeg gjort det godt idag. :)

Take care..