Kære dagbog!!

Jeg fik en mail af en herinde fra, en som fortalte mig at hun havde mistet sin mor og hvor meget hun fortalte at folk skulle værdsætte sin mor mens man havde hende.. Jeg kan godt give hende ret, min mor lever, ja det gør hun, men om hvor meget rask hun er, ja det lader hun os aldrig vide. Udenpå kan man ikke se noget andet end hun har tabt sig gevaldigt, det har hun kun vist at hun er glad for.

Jeg synes det er svært at bedømme, hvor syg hun er, for mange år siden omkring 23 år siden, ca deromkring, da min mor stadig var sammen med den mand som står på min dåbsatest, dengang skete der noget i hendes liv, jeg kan ikke fortælle det helt nøjagtigt for jeg var kun ganske lille, men min mor blev indlagt på psykriatisk afdeling, det var vidst noget med hun ikke ville være sammen med ham mere, også prøvede han at gøre alt for at få hende tilbage, jeg har ihvertfald fået fortalt af min bedstefar og min moster at han prøvede at hænge sig i min bedstefars garage i et stykke elastik, og har også engang kørt sin bil ud på en mark og gået tilbage og fortalt familien at den var blevet stjålet.

Jeg har aldrig turde spørge min mor om det, jeg føler at hun vil blive flov hvis jeg begynder at snakke om at hun har været indlagt, jeg skammer mig ikke over at hun har været indlagt men jeg skammer mig over at den mand som har været skyld i det jeg har fortalt ja og meget andet er der også sket, men tænk sig, han er min biologiske far, jeg har aldrig kaldt ham far og jeg kommer heller aldrig til det, for mig er det bare ham der står på min atest DESVÆRRE...

Jeg kan huske da jeg var mindre.. Der var jeg sur på min mor tit, og altid sagde jeg til hende at hvis hun ikke var gået fra far så havde jeg været lykkelig, jeg kan godt se nu at, det skulle jeg aldrig have sagt, hvad har hun ikke tænkt når jeg har sagt det..

Jeg er glad for at min moster og Bedstefar fortalte mig om det der skete mellem mine forældre dengang, hvis jeg ikke havde fået det afvide så havde jeg jo gået i den tro som min biologiske far havde givet mig, om at min mor var ham utro og det var derfor han gik fra hende...

Puha det var slet ikke det jeg ville skrive, men nu kom det ud *S* nej det var om min mor i det hele taget er syg.. Jeg ved det faktisk ikke, jeg snakker tit med min moster om det, og hun siger at hvis jeg føler for det så vil hun gerne snakke med mor om det, og lidt bange er jeg måske nok, min mor har tit været syg altså haft lungebetændelse, og har måtte ligge i senge i 14 dage af gangen men det kan vi jo alle få.. For få dage siden skrev jeg til min mor om hvorfor hun aldrig skrev mail til mig, og i dag fik jeg så en mail hvori hun skrev at hun lå syg for tiden, ikke noget om hvad hun fejlede men bare at hun lå syg, hun er godt nok sammen med Arne, men jeg har kun mødt manden 4 eller 5 gange, så jeg aner jo ikke rigtig hvordan han er...

Jeg har nogen blandede følelser når jeg sidder her og skriver, jeg kan ikke finde ud af hvad jeg føler lige nu.. Jo jeg savner min mors mand, Leif, ham som døde sidste år.. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg kommer til at tænke på ham, men jeg savner ham meget, selvom han drak ja så kunne vi altid snakke sammen og vi kunne altid grine sammen...

Men for at vende tilbage til det med at værdsætte sin mor.. Jeg vil bare sige at det gør jeg skam, jeg elsker min mor over alt på jorden, jeg ved godt at hun såre mig ved ikke at holde sine aftaler, men hun er trods alt min mor... jeg ved ikke om nogen forstår hvordan jeg har det, jeg er både sur på hende, skuffet over det hun glemmer, men samtidig så elsker jeg hende over alt på jorden..

Puha jeg håber du har kunne finde bare nogen lunde rundt i det jeg har skrevet, jeg har bare ladet mine tanker fale ud bare skrevet hvad jeg tænkte på...

Det var alt for idag, jeg vil løbe igen..

Knuzzer