Jeg har simpelt hen oplevet det vildeste!
Ja, det lyder som en spændende indgangsvinkel, men det er muligt, at oplevelsen har gjort mere indtryk på mig, end jeg nogensinde ville formå, at omsætte i skriftlig form.
Overskriften kunne have heddet På Rejse Med Sjælen eller noget lignende, da det er en indre rejse, der har taget sin spæde begyndelse. Før jeg aner det, er ruller det hele sig ud og jeg mærker jeg lever. Its back! The feeling...
Det er som en rus og heraf overskriften.
Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle opleve det igen.

Nu sidder jeg lige og læser det, jeg har skrevet. Det lyder jo nærmest som en forelskelse, men det er det slet ikke. :)

For 10 år siden var min adresse i den anden ende af landet på en øde isoleret ø. Der oplevede jeg verden i et helt nyt lys. Alt det jeg hidtil havde troet på, blev der vendt op og ned på, men på samme tid, bekræftede det mig i, at det jeg altid havde troet, var som det var, men da fik jeg en langt dybere indsigt, der gjorde mig høj.
Det var en cirkel. Den var både ond og god.
Jeg kan huske, at jeg gik på St. Torv med en veninde. Vi skulle se Men In Black i biografen. Det var juli måned 1997. Jeg var vind og skæv og min sindstilstand grænsede sig til det psykotiske. Jeg var bange, fuldstændig omtåget, men på samme tid så jeg alting ganske klart og tydeligt. Levede.

"Am I dead?" asks Neo.
"Far from it!" says Morpheus.
Citeret stammer fra The Matrix. Da jeg så den i biografen dengang i 1999, måtte jeg ind og se den endnu engang, for den havde gjort så stort et indtryk på mig, som ingen film hidtil havde eller har gjort. Den talte til min sjæl og jeg kunne følge Neo/Mr Anderson helt ind under huden.
Jeg havde oplevet den rejse han var på. En rejse ud i eksistens filosofiens dybe og flerdimensionelle univers. Jeg havde været der og vidste præcis, hvordan det var. At opdage en ny verden. At erkende. At se den verden, man tror man kender så godt, men med helt nye øjne. Nye facetter og nuancer dukker op og ikke alt er rart, at vide.
"Ignorance is a bless" som Cypher senere i samme film udtrykker det.
Det er rigtigt!! Til tider ville man ønske, at man ikke vidste det man gjorde og bare kunne leve som man gjorde før.
Det er prisen for, at udvide horisonten, prisen for ny læring, prisen for at leve og blive voksen.

Min mor mente, at jeg var blevet voksen det år, og sagde, at mit nye syn på livet var meget præget af østens verdensbillede med cirklen, gentagelsen og den evige cycklus af alting. Langt fra vestens fremadrettede verdensbillede.

Helt fri for de kendte virkemidler var jeg jo bestemt ikke og det var da også under de fede A-trip, at jeg tegnede mine flotteste kunstværker og følte barnets indre og uspolerede glæde. Min glæde var kemisk. Ikke naturlig.
Derimod gav den naturlige røg mig den nye indsigt.
Den gjorde, at jeg slap taget i Gud. For evigt, troede jeg da.
Paradoksalt nok er jeg vendt tilbage til troen, der har givet mig tryghed og håb.
Nu taler vi nutid igen...

Den anden dag, da jeg var ude og gå, blev jeg underlig til mode. Jeg pustede og følte mig dårlig. På samme tid følte jeg mig i live. Følelsen var tilbage!
Helt uden kemiske tilsætningsstoffer. Helt uden bong, chillum eller joints.
Fri og skræmmende på samme tid.
Jeg reflekterede over den nye viden, den nye indsigt, jeg er ved at tilegne mig gennem min uddannelse og så ramte følelsen mig som en gigantisk bølge. Mine sanser blev skærpet. Jeg kunne ligefrem mærke alle de liter blod, der flød gennem mine årer.

Det var så fedt og samtidig var det vildt ubehageligt, så jeg troede jeg skulle dø.
Jeg hørte brudstykker fra The Matrix og svaret var klart: Det kan ske igen! Det er sket!
Denne gang helt uden, noget der er farligt.
Man kan uddanne sig. Det at læse, det er sgu lige mig - og hvor er det dog fedt!!