Vi elsker hinanden. Vi hygger os. Vi griner. Laver sjov med hinanden. Driller. Knepper. Sover. Ser tv. Snakker. Nusser.

Taler om fremtiden. Den er han begyndt at tale en del om. Tror det var fordi han opdagede at Nepal ikke er så fandens langt væk, og at jeg faktisk tager afsted -for alvor. Ikke bare en af de drømme man snakker om. Tror det er ved at gå op for ham at vi ikke kommer til at høre sammen for evigt. Så vi har den sjov vi kan have. For vi har forskellige drømme, og ved ikke om der er nogle af os der er villige til at opgive de vi har. Han vil blive her. Jeg vil væk. Han vil på badeferier hvis han skal nogle steder. Jeg vil se og opleve hele verden. Alene. Jeg er snart færdig her i Ve og omegn. Han har resten af sit liv her. Hvis det hænger sammen kan vi blive et år cirka, eller to. Og så er det slut. Så står mit liv på Aalborg, og hans på her. Han vil ikke med, og jeg vil ikke blive. Så der må vi skilles, når vi river hinandens drømme itu. Sammen må vi ødelægge drømmen om os, for at udleve drømmen om jeg.
Det er smukt udenfor idag. Livet er smukt udenfor, og også herinde. Han var den jeg allermest havde lyst til at se da jeg vågnede i morges, og det kys jeg fik var fantastisk. Det kram, den følelse af at det eneste der eksisterer bare er os to.

Jeg ved ikke om han bliver en vatpik. En ken-dukke. Men det er lige meget. Han er det ikke nu. Han er lige tilpas sød, lige tilpas dejlig, og tilpas irriterende. Han er begyndt at kunne gøre mig lidt sur, men det gør ikke rigtig noget, så ved jeg at han når ind under huden. Nogle gange rammer han bare der hvor han ikke skal ramme. Og så lader han også være.

Jeg ser ikke tv længere. Kun når jeg er sammen med th, eller er nede i vores stue lidt. Men oppe på mit væresle er det ikke tændt. Har bestemt mig for at jeg skal andre ting i stedet, og så gør jeg det. Ikke rigtig nogen grund til at ligge og dase, og bare smide al intelligens udenfor.
Smutter igen.
Glædelig 2007