Lad mig sige det lige ud, 2007 er ikke startet særligt godt. Snarere tværtimod. Nu er det selvfølgelig også kun tre dage, der er ved at være overstået. Men hvis de resterende (mange!!) dage forsætter på samme måde, så er jeg mere end villig til at rykke direkte i fængsel, uden at indkassere belønning for at have passeret start, og ellers vente til vi tager hul på 2008, med at forsøge at komme fri igen.

På jobbet har direktøren allerede to gange spurgt til hvordan det gik med mit oplæg omkring reklamationer. Det er selvfølgelig positivt at føle hans interesse for hvordan det går, men jeg kan godt fornemme at bag spørgsmålet ligger utålmodigheden og lurer, og det blev da også til, at han forventede at jeg præsenterede oplægget for ham… fredag eftermiddag. Vanvittigt, for nu er det jo ikke så lang tid siden at jeg fik opgaven, og da jeg føler at jeg er nød til at høre alle afdelinger om deres krav og ønsker til et nyt system. Det tager bare tid, specielt netop nu har alle travlt i forbindelse med årsskiftet, så jeg ikke en gang halvvejs rundt i biksen endnu. I det hele taget burde jeg slet ikke spilde tiden med at skrive her på pennen, jeg burde være i gang med at gå de fire ringbind igennem med reklamationer for sidste kvartal, så jeg kan få overblik over det her. Men lige nu skal jeg først og fremmest have luftet min frustration. Oven i det hele, kiksede mit forsøg på at involvere Jane. Det var total nedtur. Jeg synes ellers jeg virkelig havde forberedt mig grundigt, og gik i eftermiddags hen til hendes skrivebord, og satte mig for at forklare om ”mit” projekt, jeg nåede ikke ret langt før at hendes ellers så smukke øjne lynede, og jeg fik en meget lang, og unødig højlydt, svada om hvor åndssvagt det var. Det var virkelig nedtur, og min tilbagetrækning kan vidst kun beskrives som ynkelig, for jeg var dybt chokeret over hendes temperament… og vrede. Jeg skal da lige love for, at hun, der ellers altid har virket så mild og afbalanceret, fik vidst en ny side af sig selv. Desværre, har det kun fået mig til at falde endnu mere for hende. Nok ikke lige det mest fornuftige, og slet ikke lige nu. Men… sådan er det bare.

Oven i det hele, så er jeg bange for at jeg fik trykket et par ribben til træningen i går. Et dumt uheld, men det ændrer ikke ved smerterne, specielt ikke når jeg griner. Men så er det måske alligevel heldigt, at der ikke er så meget at grine af i øjeblikket. Da specielt ikke de fede ringbind med reklamationer, gab. Men det skal jo gøres. Og jeg har aftalt med Pernille at vi spiser kinesisk i morgen, og fredag har jeg lånt ungerne så vi kan komme i svømmeren, og vel på McD bagefter, så jeg må hellere komme i gang. Jeg nægter at kaste håndklædet i ringen, så på en eller anden måde, vil jeg vende det her til en succes. Basta. Tak for dit øre kære ven, det var dejligt at få luft. Og nu til reklamationerne…