Jeg har det så underligt. Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Måske er jeg ved at blive et gammel fjols. Jeg tænker utrolig meget over tingene. Det ved jeg godt at jeg altid har gjort, men vender alting med min mave i øjeblikket. Min mave, er mit inderste. Jeg har altid sagt min mave, fordi hvis noget føleles forkert, så får jeg mavekneb og bliver dårlig. Meget tanke vækkende reaktion. Ikke fordi det sker så tit, men det er da sket et par gange i mit liv. Underligt at være så afklaret med mit liv. Jeg har det jo så perfekt. Laver kun det jeg gider. Omgir mig kun med de mennesker jeg gider. Altså dem der siger mig noget, enten fagligt eller på det mere private plan. Jeg har venner både i Hellas, på semi og privat. Jeg har ikke problemer med at få venner/bekendte men hvorfor er det så svært at føle? Jeg høre tit fra folk omkring mig, at du har da ikke svært ved at få en kæreste, du kan da få hvem du vil. Du er da en kvinde der har styr på dit liv, viljestærk og sikker. Du er seksuel og selvsikker..... Måske er jeg for selvsikker og skræmmer dem væk... Jamen problemet er ikke at de ikke falder for mig. Der er flere gennem min singeltid som er faldet for mig, men de har bare ikke været noget for mig. Måske er de \"værre\" end ex. Hmm ja så kunne jeg jo lige så godt ha blevet. Uha, det ville være forfærdeligt. Nej jeg har i mange år gået med den følelse at der var en der ventede på mig derude. Underligt ik? Jeg tror på skæbnen og tror vi skal lære gennem hele livet. Jeg tror på når det er lidt svært, så er det fordi vi skal stoppe op og tænke os om. Vores problemer eller svære episoder gennem livet er en lærdom, situationen skal vi lære af. Hvis vi ikke lære så gentager \"problemet\" eller episoden sig i forskellige udklædninger. Den dag vi har lært hvad vi skulle lære af episoden, først der er vi klar til at gå vidre i livet. Disse tolkninger har jeg gjort gennem hele livet og er blevet utolig klog på mig selv. Jeg kender mig selv så godt. Derfor ved jeg at der er en mening med at det er svært for mig at forelske mig og der er en mening med at jeg skal være alene. Jeg kan tydeligt se det. Jeg kan se den udvikling der er sket med mig fra at være 2 til at være en. Jeg kan se meningen med at finde trygheden i mig selv istedet for en partner. Jeg kan se at jeg har haft godt af at lære at være økonomisk. Ikke fordi jeg aldrig har været det. Min ex var bestemt ikke. Så derfor er det skønt nu at jeg ved helt nøjagtigt hvad der står på min konto. Som man siger, jeg har fod på mit liv. Jeg er god til at bruge mig selv nu. Jeg kan gøre alt det som en partner gjorde før og faktisk bedre. Forstået på den måde at jeg kan bruge mig selv til at diskutere både godt og skidt. Altså vende alt. Hvis jeg vil ha et bredere syn på ja så bruger jeg de forskellige venner. Faktisk har jeg aldrig haft så bred en vifte af venner som jeg har nu. Det er faktisk skønt.Da jeg gik i skole var jeg en af de mindst populære nu er jeg lige pludselig blevet populær, vildt ik? Men mange nyder at jeg er så dyb og klog på livet. Jeg kan mærke at mange kommer til mig når der er noget de vil vende. Det er skønt. Elsker at blive brugt på den måde. Det jo også det jeg vil arbejde med i fremtiden.
Men jeg har virkelig svært ved at se hvorfor jeg har svært ved at føle. Ikke begær, det har jeg nemt ved, men en rigtig forelskelse.....
Snakkede med en dyb fyr i går. Han mente som jeg at det skal være en på samme niveau som jeg, jeg skal falde for. Altså lige børn leger bedst. Det vil sige, det skal nok være en som er samme sted i livet som jeg. Det må jeg gi ham ret i. Jeg kunne ikke falde for en der jagter millionen. En der mener at arbejde og materielle goder er vigtigt. Min ex har sagt i 20 år at han vil være millionær, gg. Jeg har tjent en masse penge, førhen, det gjorde mig ikke lykkelig. Nej jeg skal ha en der kan fordybe sig i livet, på godt og ondt. En der ved hvor sårbar og dyrbar en forelskelse er. En der ved hvad der skal til for at pleje den. En der har ro i sit liv og ikke er på den evige jagt efter noget bedre. Bedre job, bedre bil, bedre løn, bedre hus, bedre kæreste. Kan du følge mig?
Det er som om alle er på jagt hele tiden. De kan ikke falde til ro. Denne ro er vigtig for mig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere lige nu.... Ikke fordi at jeg ikke har mere at sige, men skal lige gennemtænke hvad jeg har skrevet og tænke nogle tanker igennem.....