Så kom svaret. Det er ikke i udbrud endnu. De her ture op og ned er ekstrem krævende og tager på det gode humør. Jeg ved godt, at jeg har sygdommen lurende i baggrunden og kan bryde ud en dag. Ikke nok med at jeg har denne kedelige sygdom hængene over mig så har jeg en gigtsygdom, som jeg er ved at få udredt på Riget. Jeg er selvfølgelig glad for at jeg gik "fri" men jeg har svært ved at finde glæden....er det fordi jeg er pesimist....sortseer....negativ og et dårligt menneske.....??
Jeg har svært ved at finde glæden....spc her om aften hvor ensomheden står bukket i neon. Jeg savner, at være elsket.Savner at være noget for nogen. En der længes efter mit selskab og som kan li mig for den person som jeg er. Kors hvor er der mange tanker, som kommer til en når man står på kanten som jeg.
Jeg elsker min hverdag og "mine" børn og jeg ved jeg er noget for dem. Ja at nogen oven i købet kan li mig....men hvor er det ynkeligt kun at have sit arbejde. Hvor er det ynkeligt, at ligge her nat efter nat at ligge her og tude i længsel efter at blive holdt om.
Ja jeg burde være taknemmelig for at jeg gik "fri".........men der kommer atter en kontrol igen om 3 mdr.....og igen og igen.
Jeg tænker bare, hvor længe kan jeg holde mig oprejst. Andre der skal klare det her, har en der kan holde dem i hånden, når det bliver svært. Jeg har ingen.