Puha min krop er fyldt med angst.
Jeg skal ind og have taget en knoglemarvsprøve og er død angst.
Hvor kan jeg gøre af min angst. Mine venner er der ikke. Mine kollegaer er der, men jeg kan jo ikke side på jobbet og græde og være fortvivlet og være bange. Min familie....Jo mine forældre skal på besøg i næste uge og får det fortalt der. Men min mor er selv syg så jeg syntes ikke hun skulle være en del af min angst, før nu hvor jeg er kommet dertil at prøverne skal tages. Men jeg forventer ikke at hun skal kunne "bære" mig og skal kunne støtte mig igennen min angst.

Hvor kan jeg lægge min angst et lille moment så jeg kan få et pusterum.

Og jo selvfølgelig er der intet galt. Selvfølgelig er der ingen sygdom. Selvfølgelig. Men jeg føler det er hårdt at gå igennem dette alene og have min angst alene. Ingen at læne sig ind imod som kan holde om mig og fortælle mig at selvfølgelig er der intet galt.