Ja så er jeg kommet der hvor jeg er ved at falde til ro igen. Nogle dage har jeg det af røven til andre dage der syntes jeg alt er så vidunderligt. Men jeg går jævnlig til kontrol og det er stabilt. Og det satser jeg på at den er i mange år. Jeg har besluttet at til næste år der vil jeg gå caminoen. Jeg vælger nok at tage afsted på min fødselsdag 1. Sep og så gå 2mdr. Eller måske bliver det 15. August. Men nu er lånet bevilget så jeg kan holde orlov i 2 1/2 måned og efterfølgende 3 ugers ferie måske kun 2 uger. Så det er vidunderligt at have det at glæde sig til og det at planlægge den tur får mig på gode tanker. Når så tankerne falder på det at elske. At være elsket så bliver jeg ked. Jeg syntes jeg har så meget at byde på hvorfor skal det så være så svært?
Jeg kom til at tænke på forleden at min gode ven som kan se lidt af hvert. Han spåede mig for 3 år siden at jeg ville møde mit livs kærlighed i Spanien ved et springvand. Den gang syntes jeg det var underligt for jeg går aldrig rejst. Jo en enkelt tur til Tyrkiet men ellers har jeg ikke rejst siden jeg var barn. Så jeg blev jo lidt hed i kinderme da jeg kom i tanke om det i fredags. Måske bliver det mit livs tur på mange måder.
Det der fylder mest hos mig i øjeblikket er ensomhed!