Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
8 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Start?
Christian Ba...
10 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Anden bog started
JesperSB
3 år siden
En mission i livet
Salomon
9 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
5 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
10 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
7 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Tankemylder og dagene der...
David Hansen...
8 måneder, 11 dage siden
Så mange startsteder...
George Smile...
10 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
11 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
End og week
Martin Micha...
4 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Og jeg som troede, at jeg ikke ville have tid til at skrive i dag, men saa kom jeg alligevel til at ligge paa min seng her kl. 22 i USA.

Jeg er bare saa smadret nu! Det er sindssygt. Jeg faldt i soevn i dag - det vidste jeg nu godt, at jeg ville komme til, da jeg lagde mig ind paa min seng med 'Save the last dance' koerende paa tv'et engang i eftermiddags.
Jeg sov i halvanden time og det var saa dejligt!

Det er bare virkelig haardt at vaere startet paa high school, i et land hvor jeg ingen kender. Jeg bliver noed til at smile og vaere glad hele tiden, og selvom jeg ikke synes, at jeg har problemer med sproget, saa goer det mig lidt oer i hovedet at snakke engelsk hele dagen lang.
Folk er soede og aabne, og jeg har det godt herovre. Det er bare saa fedt, at skolen er startet, for saa sker her endelig noget, og jeg faar daekket mine behov for at snakke med unge mennesker.
Min ihh hvor er det haardt.

Jeg har indroemmet overfor mig selv, at jeg ikke har et liv her - det har jeg jo ikke endnu! Og jeg tror ogsaa, at jeg har asccepteret det!
Jeg gik 9 aar i den samme klasse i den samme folkeskole. Jeg havde et liv, og vennerne blev skiftet ud, men det skete langsomt hen ad vejen.
Paa efterskolen sidste aar, var det med vennerne heller ikke et problem, alle var jo nye paa stedet, og alle behoevede nye venner.

Herovre skal man gaa i skole indtil man fylder 16. Dvs at alle er freshmen paa high schools. De kender hinanden fra middleschool, og sophmores, juniors og seniors kender hinanden fra de sidste par aar. Altsaa er jeg en af de eneste, der ikke kender nogle og ikke rigtig har et liv.
Jeg snakkede med mange soede mennesker i dag, men jeg har ikke haengt ud med nogle efter skole endnu. Det er lidt irriterende, men det er trods alt kun anden dag i skolen, saa jeg maa lige tage det roligt!!

Vi er cirka 10 udvekslingsstudenter paa min skole, tror jeg. Jeg kender og snakker med 4 af dem indtil videre.
Den ene - Jose fra Colombia - vil have mig med til rock fest! Han har vaeret paa skolen i et halvt aar, og han kender mange mennesker - det kunne vaere saa fedt! Men maa jeg den slags for mine vaertsforaeldre?!

Derudover har jeg Nicole fra volleyball. Hun er saa frisk, og hun kender alle, men samtidig er hun kun naesten 14 (!), og hendes venner er altsaa ikke saa seje allesammen.
Nogle af de 14-aarige drenge spurgte mig fnisende i dag, om jeg havde givet en dreng et BJ - det gad (toer) jeg altsaa ikke svarer paa.

Jeg ved stadigvaek ikke hvor smart det er at blaerer sig med sin baggrund! Jeg spurgte Jose, om han havde vaeret tik drukfester - og han sagde ja. Men saa sagde han noget om, at det havde han ikke, eller at det var dumt her i USA. Jeg forstod det ikke helt. Men det virker lidt dumt, for hvis vi bliver taget, saa bliver vi sendt hjem for egen regning.

Jeg snakkede med to piger fra mit homeroom i dag, man har vist kun homeroom her den foerste uge, men jeg vil gerne naa at snakke med dem, for de er ligesaa gamle som mig.

I engelsk snakkede jeg med Molly, som jeg ogsaa har yearbook med, hun er skam meget soed.

Saa var der nogle rigtig poppede men soede piger i biologi. Den ene havde hoert positivt om mig fra nogle af sine venner, saa det var bare saa fedt!

Jeg er lidt utaalmodig med at faa venner, jeg vil saa gerne have at det gaar staerk, for nu har jeg kedet mig lidt - i to uger uden skole alene i USA. Saa nu skal der bare gang i den!

Det hele er faktisk bare saa haardt, det koerer mig ud med alle de nye ansigter, navne og det at staa op kl.6 om morgenen! Aghr!

Jeg tog mig selv i at glaede mig til at komme hjem til Danmark og vaere alene. Ikke helt alene selvfoelgelig - det er jeg aldrig. Men hjemme hos min mor, og bare os to i huset og kattene. En fredelig soendag - og saa ville jeg lave det, jeg plejer at lave om soendagen. Der stoppede min droem godt nok - for jeg ved ikke, hvad jeg plejede at lave om soendagen, med efterskolen sidste aar og high school i aar, er det 1 aar siden, jeg har vaeret hjemme en normal soendag, og naar jeg kommer hjem herfra, saa er det 2 aar siden!!
Jeg tog hjemmefra som 15-aarig, og hvis jeg faar mit job her i USA til sommer, saa bliver jeg 18 en uge efter, jeg kommer hjem - se det er skraemmende!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg er så smadret! er publiceret 25/08-2006 04:05 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.