Vi har alle oplevet perioder hvor vi er mindre oplagte end ellers. Hvor vi føler os, trætte, ugidelige og ikke kan se noget særligt opmuntrende i noget som helst. Så er det vi begynder at gruble: "Hvorfor har jeg det sådan? Burde jeg ikke være glad, så godt som jeg har det?"

Det bliver man imidlertid ikke. For nu føler man sig både uoplagt, og har dårlig samvittighed over at man føler det på denne måde. Og så bliver man endnu mere ked af det, osv.

Jeg har selv tit været offer for denne onde cirkel af tanker og følelser. Men i lørdags, hvor jeg netop var i sådan en ond cirkel, tænkte jeg: "Det er rigtig at jeg er i en dårlig stemning, men behøver der at være noget forkert i det? Fra nu af er det helt i orden at føle mig uoplagt og ulystig." Det gav straks en langt bedre følelse. Og dagen sluttede glad.

På en gåtur i søndags prøvede jeg at eksperimentere med en opstået dårlig stemning. Jeg prøvede at se om jeg kunne holde stemningen til næste lygtepæl. Det kunne jeg ikke, selvom jeg gik med raske skridt. Sjovt nok, jeg som både får piller, terapi og førtidspension - jeg kan ikke engang holde den dårlige stemning mellem to lygtepæle.

Med disse ord ønsker jeg alle en sur sjov dag.

Hosbo