Jeg har valgt at lade mig rive med. Flere faktorer har gjort mig edderspændt rasende og såret. Det er jo nu engang sådan livet er - jeg har selv sat følelser på spil. En mand har tilbudt mig pizza på nogle meget ufordelagtige vilkår (læs lige omkring det magiske køkken, hvis du er forvirret :o)! Jeg har anerkendt, anerkendt, anerkendt mine følelser og det har været godt. Men gamle vaner/mønstre finder hurtigt deres vej...

En del af mig, en meget velmenende del, har spurgt om jeg dog ikke trængte til at spise - bare give los og kaste mig ud i et ædeflip. Den del har sågar lokket med, at jeg jo bare kan kaste op, så jeg ikke tager på. Ja, jeg kender dig godt, du velmenende del. Og jeg har givet efter, fordi jeg ikke vil lade denne "undskyldning" gå min næse forbi. Åh, at svælge i kage, chokolade og slik. Da jeg stod og tog penge op af pungen, vidste jeg godt, at jeg kunne vælge anderledes, men nej. Jeg havde ikke lyst til at lade denne perfekte undskyldning gå min næse forbi.
Det føltes trods alt lidt akavet at udvælge og købe for 90 kr slik og kage. Der var ikke den samme lykkefølelse forbundet med det. Min bevidsthed var jo med mig hele tiden - blidt accepterende á la "hvis det er det du vælger, så er jeg med dig". Så jeg købte 200 g fyldte chokolader (har jeg sgu da aldrig gjort før!), 1 pose lakridskonfekt, 1 pose familie mix og to stk. wienerbrød.

Det ER en illusion. For jeg er gået i gang med alle sagerne og min lyst er ved at dø ud. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg vil kaste op. For jeg har ikke lyst - og ja, jeg tager ½-1 kg på. Og hvad så? Jeg skyndte mig herind og skrive det ned, for det er en dejlig opdagelse - jeg har ikke rigtig brug for at handle, som jeg før i tiden har gjort. Min ventil virker ikke mere... og det er en dejlig oplevelse. Jeg er stadig i gang med at fylde mig... er nået igennem halvdelen af sagerne, og det vil nok være ekstremt svært at smide det ud. Og nu har jeg lige set på det og tænkt "ej, ikke mere wienerbrød, chokolade og lakridskonfekt - jeg får kvalme".

Jeg sidder alene på arbejde - ganske heldigt for nogle kunne jo få et chok over denne adfærd :o). Jeg har skrevet tingene ned, som de forekom mig, og jeg glæder mig til at læse det i aften og se, hvad jeg synes om det der.