Nå, det er længe siden sidst.

Jeg læste lige mit seneste indlæg og noget har forandret sig. Noget har ikke.

Jeg er sammen med min (eks)kæreste. Jeg tror at Katy Perry's sang "Hot N Cold" er skrevet til mig/ham. Altså, det er ham der er "hot" det ene øjeblik og "cold" det andet. Ikke at han er ubehagelig. Men hans følelser for mig svinger bare. Vi er flyttet sammen. Jeg tænkte mig godt om. Men det er jo ikke gjort med at tænke. For jeg ville gerne - vel vidende at det for mig føltes anderledes end for ham. Jeg tror jeg er forelsket i en anden udgave af ham. Ham jeg mødte for 1½ år siden, som gjorde stormkur til mig. Ikke ham, som hænger rundt nu. Enormt sød og rar. Kærlig, når der ikke er noget praktisk, som kommer i vejen for hans mentale kapacitet. Han kan ikke multi-taske - dvs. både kysse/kramme og tænke på praktiske ting. Mit kærlighedssprog er anerkendende ord. Det kan han til tider ikke og min beholder bliver helt tømt, så jeg nærmest går i koma og stritter i alle retninger, fordi jeg ikke får det, som jeg har brug for.

Er det ok at have brug for et andet menneske til at opfylde ens behov? Hvis du spørger Byron Katie, som har fundet "The work" (eller som hun siger "The work fandt mig") så er alt som det skal være. Lad være med at slås mod virkeligheden, for det er DET som gør ondt. Virkeligheden er bare som den er. Den skal ikke bedømmes. God eller dårlig. Den er bare. Og jo bedre man er til at elske virkeligheden som den er, jo bedre har man det. Jeg er HELT enig. Jeg er bare ikke altid i stand til at elske virkeligheden. Jeg er meget ofte i et tankespor, der hedder "hvorfor kan han ikke bare give mig xx" "hvorfor sagde han nu sådan". Det er hårdt, men også lærerigt.

Jeg bliver pesimistisk mht. vores forhold til tider. Han er ikke helt derhenne hvor han har overgivet sig til forholdet. Det er "lad os nu se, hvor det bærer hen". Og jeg øver mig i at være i det. Alene af den grund, at jeg gerne vil være i det, fordi jeg har følelser for ham, fordi han får mig til at føle mig mere tryg end nogen anden mand har. Altså følelsesmæssigt tryg. Undtagen når han ikke gør. Når han gør mig utryg ved sine ord. Her kommer Katie på banen - altså hende med virkeligheden. For han gør mig jo hverken det ene eller det andet. Det er MIG der gør mig glad, utryg, ked, bange osv. Hvis jeg vil have en anden mand, så må jeg finde en anden mand. Min kæreste er lige som han skal være.

Så det overvejer jeg. Vil jeg have ham som kæreste eller vil jeg have en anden?

Nu tager vi lige på 3 ugers ferie, og så kan jeg jo se ham lidt an....