Jeg holder sørme det her løberi ved lige! (Er lidt stolt)

Er netop kommet hjem fra 20 minutters løb i modvind (Okay, der var nok kun modvej den ene vej - men det var til gengæld gså hårdt. Så hellere regn!)

Har en fantastisk føelse i kroppen efter sådan en tur.
Så frøken tandlæge lure på mig fra vinduet da jeg kom hjem.
Da jeg kiggede op mod hende, for´hun i skjul bag gardinet. (Too late - jeg så dig udemærket godt miss curious!)

Har en aftale med Mikael om spisning klokken... NU!
Men han tager ikke telefonen. Tror han er faldet i søvn - og kan ikke finde ud af om jeg skal vække ham - eller bare gå i seng og læse. Har brug for en afslapnings aften. (Og skal på arbejde i morgen)

Det har været en god dag på arbejdet i dag.
Chefen skred klokken 14, og så var vi Mette, jeg & Selma.
Alle opgaver var klaret - så travlheden afhang af kunderne. De havde åbenbart valgt at blive hjemme...

Var oppe for at gøre køkkent rent, og uden at tænke mig om, tømte jeg askebæret som jeg lige havde skodet i.
Gik ned i butikken igen, uden at tænke mere over det.
HELDIGVIS skulle Selma op og have noget at vand kort efter.
Vandet blev dog ikke drukket - da hun blev nødt til at fyre det ned i skraldespanden istedet. Op af den stod nemlig røg & flammer!

(FLOT RIKKE!)

Mette & Selma drillede mig resten af dagen - og vi blev hurtigt enige om det vidst var meget godt at chefen var gået tidligt. (Hun havde virkelig fået en blødning! Som vel egentlig er forståligt nok, da det hele kunne være gået ret galt hvis ikke Selma var tørstig i det sekund hun var det)

Lukas var også fordi og købe bøger i dag.
Jeg er nødt til at skrive en bog om den mand en dag! For han facinere mig helt vildt.

Han er en mand på omkring de 35 år. Har en hjernefejl af en eller anden art - for han snakker som en på 7.
Han har en kuglerund mave, og har altid en liter cola og en pose flæskesvær i farvnen.ALTID!
Og så laver han ikke andet end at vade frem og tilbage i centeret med lyntes hast. (Han nærmest LØBER frem og tilbage i sin lilla jakke, og sin skaldede isse..)

Første gang jeg ekspederede ham syntes jeg han var super belastende.
L:"Jeg skal have noget kopipapir. For jeg har tænkt mig at slå mig ned som forfatter!"

R:" Ja, det er lige her til 49.95 (Tænker: Forfatter? Det bliver du sgu da aldrig - freak!)

J:"Jeg skal også have nogle blokke. For jeg har tænkt mig at slå mig ned som forfatter!"

R:"Ja, de er lige her. Der er 5 for 59.75
(Tænker: Men det gør dig ikke til forfatter at eje 5 blokke!)

L"Jeg skal slå mig ned som forfatter - og så skal man skrive i hånden først. Og bagefter skrive det ind på computer...Jeg har penge til at betale det!!"

R"Okay.."
(Tænker: Ej, jeg kan altså ikke dy mig!)
R"Hvad skal du så skrive om?"

Og så står han der bare. Kigger på mig som er jeg dybt underlig.
Overvejer sit svar længe, og siger omsider;

J:"Øh...Mine...oplevelser..Ja, min oplevelser!"

Siden hadede jeg når Lukas kom i butikken. Endelig noget min chef og jeg havde til fælles. (Hun sviner ham til - det gør jeg dog ikke!)

Men så en dag sagde Mette til mig, at han var rigtig sød - og SUPER intelligent.

Den købte jeg ikke, men efter et stykke tid hvor jeg havde iagtaget Mette mens hun ekspederede ham - opdagde jeg hun havde ret!

De bøger han køber, kan JEG sgu ikke læse.
Og han køber mange!
Forleden kom han og skulle bestille 3 bøger hjem. (Den uge nappede han åbenbart lige alt der findes om 2 verdenskrig. Og jeg mener ALT!)
Imens han bestiller står han og fortæller historier fra bøgerne, og mennesker man åbenbart burde kende.
(Hitler, siger du? Hmm, aldrig hørt om ham)
Virkelig detaljeret og spændende at høre på! (Til trods for hans hjerne stadig er som en på 7!)

Da jeg spørger efter et navn jeg må skrive på orderkortet - siger den store halv tossede mand:
"Mit rigtig navn er Peter Johannes Sørensen. Det står der også på mit sygesikrings kort. Men alle mine venner kalder mig Lukas!"

Han lød SÅ sød. Som en lille dreng i børnehaveklassen, der har fået bolden og det dermed er blevet hans tur til at fortælle om sig selv.

Siden da, har jeg og Lukas været venner.

I dag kom han ind og skulle bestille flere bøger.
(Og i denne uge napper han så lige alt om religion!)
Den ene bog kunne jeg simpelthen ikke slå op på skærmen.
Fortæller det til Lukas - og han siger:
"Okay - prøv at slå op under Scandinavin (et-eller-andet- jeg ikke engang kan huske nu) forlag, og isbn nr. 87-56-6757-727."

Jeg gloede bare på ham. Dybt imponeret! Havde manden lige fyret et isbn nr af fra HUKOMMELSEN? Uden så meget som at blinke inden?!

Jeg prøver isbn nummer, og BINGO - Der var bogen!
Sad bare som forstenet. Intil et "Øhm.. tak for hjælpen" undslap mine læber..

Lukas ROCKS!


Nå, men nu vil jeg gå ned og vække Mikael...

God fredag...