Vågnede i morges med monster hovedpine.
Vidste udemærket godt det skyldtes for lidt søvn - men jeg var i gang med sådan en "bare-lige-en-linie-mere" læsning og pludselig var klokken 4.

Aflyste med det samme min aftale med Space, så hun kunne nå at bruge tiden på noget andet. En skam, for det er lang tid siden vi har set hinanden.

Forklædt som zombie... nej vent - SOM zombie - bevægede jeg mig mod arbejde, og møder min far på vejen - der siger:
"Nu har de andre også klaget over Brian. Han er vidst lidt psykotisk! De siger han smadre inventaret i sin lejlighed om aftenen!?!!"

ARGGGGGGGGGG!
I FUCKING TOLD YOU SO!
Nu har jeg i 1½ år gået og brokket mig over at han stalker mig, larmer, sender sexfikserede sms´er OG lurer ind af mine vinduer!
Og først NU - hvor jeg bare har affundet mig med halvdelen af disse ting - får jeg medhold?!
Det er da til at tude af frustation over!

Efter 3 kander kaffe på jobbet, og den dejlige følelse over at frøken chef holdt sig på kontoret hele dagen - var jeg faktisk nogenlunde på toppen igen.
Bestemte mig for at tage hjem og skrive, samt få trænet.

Oliver ringede og inviterrede mig ud og spise - og et kort øjeblik tænkte jeg: "Tja, spise skal jeg jo alligevel"
Men var så diciplinær at jeg takkede nej, med tankerne på skrivning og træning.

Fik, til min overraskelse, en besked fra Rene! (Det der blokerings noget, dur åbenbart kun ved opkald!)

"Du siger til hvis du vil have et kursus?"

Vidste godt jeg ikke burde svare. Men var så sindsygt nysgerrig for at finde ud af hvad han mente. Var sikker på det var flabet, men man må jo gi manden at han i sms´er er ret skarp og opfindsom!

"Hvad for et kursus?", endte jeg med at svare - og han sendte bolden videre:

"Et kursus i hvordan du bliver mere kostbar end du er i forvejen!"

Fnis..!
Kostbar? Undskyld, men er der noget jeg ikke kan finde ud af, så er det da at være kostbar!
Tror aldrig jeg har været vild med en´, uden han vidste det. Og så har jeg da også skåret det i pap og bøjet det i neon utallige gange uden hæmninger!

Havde egentlig valgt at lade ham være, men så skrev papanden;

"Du sårer mine følelser, jo..."

Hader at han tror jeg falder for det der´! Ligesom hans: Hvordan kan jeg savne en´jeg ikke engang kender?"
(Findes der stadig piger der tror på de der´lines? Så må de da i hvert fald bo i Brøndby!)

Så jeg valgte at sende dødsstødet (Muhahahahaha!)

"Nej tak, jeg ligger på et stabilt 13 tal i kostbarhed - så kurset er ikke nødvendigt. Har du overvejet at jeg ikke spiller kostbar over for dig - men simpelthen bare ikke længere er intereserret?
Tror sgu du havde sidste salgsdato for omkring 14 dage siden - og nu er du bare lidt som en glemt mælk, der står i køleskabet og bliver mere og mere sur og klumbet!"

Morede mig ustyrligt, mens jeg trykkede på "send".
Havde regnet med sviner svar, men fik et "Ok. Hav det godt" tilbage...

Fint. Nu har han vel fattet beskeden...

Efter arbejde regnede det. Men er der noget der virkelig gør at man føler man er for sej - så er det at begive sig ud i øsende regnvejr iført løbe outfit.
Og løbet blev der. Kunne godt mærke jeg ikke var lige så på som i forgårs - pga manglende energi.
Men jeg overholdt tiden, og lavede kun 4 gå-pauser denne gang.
(Yes - det her løberi fungere allerede efter planen!)

Da jeg kom hjem - var jeg fuldstændig udkørt. Smed mig forpustet i min sofa, mens tanken om at skulle gå i gang med at lave mad virkede komplet uoverskuelig.
(Men det gør den jo egentlig altid)

Som var det skæbnen ringede Mikal.
Han skulle til at lave mad, og spurgte om jeg kom ned og spiste.
Med en mesterkok som underbo - og syre i benene kan man jo ikke sige nej.

Gik ned til ham, og det første han sagde: "Det er altså et fedt løbesæt du løber i!! Du ser skide godt ud i det!"

Say what? ROS fra M-I-K-A-L!
Hu-fucking-ra!

Mens vi laver mad - kan vi høre Brian smække hårdt med sin dør gentagne gange. Bagefter lyden af ham der hamre hårdt på døren...
(Hvorfor slår han altid på den dør? Køb dog en boksebold!)

Det lyder virkelig uhyggeligt, og jeg kan ikke lade være med at fare sammen som en bange mus for hver slag.
Tror det fortsatte 20 minutter, hvorefter der blev stille et øjeblik.
Men så begyndte han igen. Meget højere end før!

Pludselig får Mikal en sms fra Frøken tandlæge (1.th)
"Kan du ikke banke noget fornuft ind i ham Brian? Det lyder til han kunne trænge til det! Det er da for anstrengende at høre på!"

Mikal ringede hende op, og de snakkede et stykke tid om hvor underlig manden er!
Slagende fortsatte, og tilsidst sad jeg og holdt mig for ørene hver gang han slog.
Så ringer grisen (2.tv)

Hun var så sød! :-)

"Mikal, sig til Rikke at hvis hun bliver bange når hun er oppe hos sig selv - skal hun bare komme op til mig eller frøken tandlæge!"

Sgu da godt at vide, at de er med mig nu!

Louise var her i går, og hun blev ved med at sige "Hvor er Brians musik belastende!"
Flere gange svarede jeg: "Hvad? Nååå.. Jamen den lydstyrke det er på nu - har jeg vænnet mig til. Så skal du høre når det er højt!"
Til sidst fik hun nok, og gav sig til at trampe i gulvet - mens jeg med panik i blikket skreg: "Nej-nej stop! Han tror det er mig!"
(Jeg tør slet ikke skælde ham ud mere. Nu har jeg jo hørt ham slå på døre! Arg!)

Det var iøvrigt SÅ dejligt at se hende igen, og hvor var det skønt at grine sammen med hende.
Eller, i virkeligheden grinede vi mest af mig.
Fx glemte jeg lige hvilken en af mine stole det er jeg har brugt som skru-ned middel mod Brians musik.
Og da jeg satte mig på den, faldt den fuldstændig sammen under mig! :-)

Da jeg skulle følge hende til stationen, stønner hun pludselig "Åhhhhhhh Rikke", og jeg ser forskrækket på hende.
"Går vi for hurtigt?!"
Lousie er fald af grin!
"Nej nej - jeg imiterrede sgu da bare da havde sex med "J", og han skreg dit navn! Hvor dårlig kondi tror du jeg har? Troede du, jeg var ved at falde død om, fordi jeg ikke kunne følge dit tempo?"

Jeg måtte selv bukke forover af grin, og kunne næsten ikke stoppe igen.
En gammel mand med sin lille køter, skiftede fortorv fordi han ikke turde gå fordi de to der - uden tvivl - lignede fjantede teenage tøser!

(Men, vil til mit forsvar sige at folk ALTID siger: "Ihhh, hvorfor skal vi gå så hurtigt?!" når jeg farer afsted!)

Ang "J" så er han ude igen. (Ikke sagt at det ikke kan ændre sig - men lige nu er det sådan tingede er)
Skrev og spurgte om han stadig havde min ørering (Rikke kaster sit truimf kort!)

"Ja, det har jeg. Og for noget dejlig sex får du den måske tilbage igen!"

Æv, altså.
Ikke aftalt sex hr. J.
Det holder ikke en meter - så bare behold den latterlige ørering. Så beholder jeg din sok.

Han har været meget i tv i dag. Hvor jeg før sad og slugte ham råt, var jeg i dag nødt til at zappe væk.
Fik det underligt inden i.
Så nu lader jeg lidt som om det hele er forbi.

Gider ikke det der´call girl noget...