Hvor var det underligt at se hende igen.

Havde sommerfugle i maven da jeg gik mod stationen.
Vi skulle mødes i bagerste vogn i toget.
Selvfølgelig var det prop fyldt - men jeg kunne genkende hendes smil med det samme.

Hun lignede faktisk sig selv. Havde fået længere hår, der var mere lyst.
Og havde taget på! Ret meget.
Hun sagde jeg lignede en steg i luften.
(En STREG lige frem? Ej altså!)

Hun havde taget billeder med fra de gode gamle dage.
Hold da kæft nogle nørder vi var!!!!
Krummede tæer over at jeg har rendt rundt sådan. Og skyndte mig at skjule billederne fra de nysgerige blikke på Cafe Rene´.
Men vi så glade ud på alle billederne. De kiksede børn der smilede, fordi de havde hinanden. Fordi det var det eneste de havde.

Efter cafe´var vi ude og spise. Super hyggeligt - selvom det nogle gange var lidt svært at tale om andet end gamle ting.
Vi er to vidt forskellige steder i vores liv.
Hun bosat med kæreste gennem 6 år og deres Vovse i Herlev.
Jeg - super single - der roder rundt med skuespiller, og har et soveværelse der er døbt Solo.

Men hun er skøn. Kan virkelig godt lide hende.
Også selvom vi nu har byttet plads.
I folkeskolen var hun den umodne. Nu var hun voksen, mens jeg er rodløs og får underlige ideer.
Hun skal fandme have barn til sommer!
Og holder jul med kærestens familie.

Bagefter tog vi hjem tl mig.
"Men det kan altså godt være der roder lidt" - forsøgte jeg undskyldende.
Madsen så bare på mig, og løftede det ene øjebryn; "Da du boede hjemme hos dine forældre, kan jeg godt huske man var nødt til at grave en sti for at komme frem og tilbage i dit værelse.. Det kan umuligt overgå det!"

Da jeg fortalte hende om Brian fra julen af - besluttede vi at lave en lille hævn mod ham. Hehehe...
Vil ikke engang vove at skrive hvad vi gjorde, for er sikker på jeg vil få slag for det af alle de modne mennesker der gemmer sig bag skærmen.
(Han kunne fandme bare have opført sig ordentligt!)

Det var sjovt med de gamle minder vi havde. Nogle af dem kunne kun den ene af os huske, mens vi begge græd over grin over andre.
Fx da jeg ved et uheld kom til at ramme hende med saltsyre i fysik. I ØJET!
Underligt nok kunne ikke huske det var mig der havde været uforsigtig med de farlige dråber.

Pludselig siger hun: "Jeg nakkede engang en bluse fra dig!"
"HVAD gjorde du?!"
"Jeg stjal altså meget som barn. Og det var herre pinligt, for en dag kom du hjem til mig mens den hang til tørre"
"Gjorde jeg det? Jamen, blev jeg ikke sur?!"
"Du sagde bare: Ej, sådan en har jeg også..."

Bekendelsens time, eller hvad? Fedt, hun har rendt og hugget mit nørde-tøj. Vi var jo sammen hver dag, så hvornår var det hun havde tænkt sig at have det på?

Vi snakkede også om clairvoriant Daniel.
Hun kunne slet ikke tro på at rollerne var byttet om, og han nu havde været vild med mig. Når jeg nu havde brugt 3 år på at forsøge at få ham som nørd.
Madsen spurgte om jeg så havde fundet ud af, om han vidste vi stod uden for hans vindue hver aften.
(Hvor ynkelig kan man også være?)

Jeg sms´ede og spurgte.
"Jeg så det aldrig selv, men fik at vide af alle andre I altid stod og lurede..."

FLOVT!
Madsen grinede og sagde: "Så er det måske nu du skal fortælle ham om dengang vi så ham nøgen - da han kom ud fra badet?!"

Ehm.. Nej, det er nok bedst han aldrig får det at vide. Men hey - som clairvoriant ved han det måske allerede?

Det var dejligt at se hende. Og jeg vil gerne se hende igen. Men hun får ingen særlig plads.
Det er vi alt for forskellige til....