Det er fredag den 2. december og låge nr. 2 åbnes til en forhåbentlig god dag med forskellige ting, der skal løbes til og gøres. I formiddag skal jeg til behandling hos min søde nordmand, som jeg svigtede i onsdags ved at ringe afbud og bagefter en times effektiv træning med - ja, det får jeg at se - men ihvertfald træning, der får pulsen i top og sveden til at springe. Uh - hvor er det dejligt og det gør bare så godt.

Der er tilsyneladende ro i huset - Carlo er smuttet på arbejde og Anne sover endnu, men hvad vor lille ven Nisse Jul laver - ja, det må guderne vide og så naturligvis ham selv. Jeg blev så glad, da jeg kom ind til min skriveplads. En smuk lille julestjerne i grøn potte står og pryder mit skrivebord. Jeg blev så overrasket, for jeg har ikke selv købt blomsten, så jeg fløj Carlo om halsen, gav ham et kys og takkede ham glædestrålende for den dejlige overraskelse. Carlo stod bare fjollet og uforstående - han havde sandelig ikke købt blomst - det gjorde han da aldrig. Nej - det ved da jeg godt, men man kan jo godt tro det bedste om sine kære. Altså må en anden have sat blomsten der og nu må jeg knibe en lille tåre, for jeg har lige opdaget et lille fodspor i cigaretasken, jeg må være kommet til at drysse på bordet i aftes, da jeg sidst sad her. Det er altså en julestjerne fra Nisse Jul - min lille ven oppe under taget. Han skal få en ekstra smørklat i grøden i dag, skal han.

Kender I det med strømperne? Om morgenen når jeg har travlt og skal skynde mig ud ad døren, så er tiden faktisk løbet fra mig. Hurtigt styrter jeg ind under bruseren, får tørret mig nødtøftigt i en lækker blød håndklæde og i en fart skynder jeg mig at få tøj på. Og som jeg bedst står og tror, at jeg lige kan hive et par strømper at tage på, så står jeg der med med kun en sok i hånden og en lang næse. Makkeren mangler og kigger jeg i skuffen efter et andet par strømper, ja - så ligger der faktisk kun enlige svaler tilbage. Hvor bliver vore strømper af - det er nemlig ikke kun mit problem - både Carlo og Anne er meget tit ude for det samme.

Samtidig mærker jeg, at det ikke længere er så koldt i værelserne under taget. Vi kan bedre holde varmen deroppe og hvorfor nu det? Jeg kan vel godt lægge to og to sammen - det giver fem, som det altid har gjort. Jo se, jeg tror, at en lille nisse ved navn Nisse Jul simpelthen heller ikke har kunnet holde varmen og han er derfor begyndt at isoleret taget indvendigt og med hvad - rigtigt gættet. Vore strømper bruges grangiveligt som isoleringsmateriale - det er da derfor at makkeren til et strømpepar altid mangler. Se nu har jeg gjort noget ved sagen. Jeg har købt tyve - siger og skriver tyve par nye strømper, så må vi se, hvor længe vi kan holde styr på dem - både den ene og makkeren. Det er altså for koldt kun at have en´ strømpe på.

Jeg må i sving med at koge risengrød til ham Nisse Jul og have tøj på og nyde at tage to strømper på, uden først at skulle lede hele huset igennem efter makkeren.

Ha´ en dejlig 2. december derude i de små hjem og gør nu ikke noget, som jeg ikke også kunne ha´ fundet på.

Hyggehejsa fra strømpemisteren Nellemor.