Jeg har voldsom lyst til at skrive dagbog – og hvor skal jeg dog starte, og hvor skal jeg dog slutte ?

Jeg har lige sagt farvel til et af de mest elskelige mennesker, jeg kender – min veninde, som har været hos mig i et par dage. Mit hus skinner, ja selv mit tastatur her, for hun har brugt dagene til at fjerne støv og skidt – det er helt fantastisk, og jeg ved næsten ikke hvordan skal få sagt ordentlig tak. Det er for mig simpelt hen så stort, at et andet menneske helt frivilligt bare kommer og gør den slags ting for mig – hvordan kan jeg dog ha’ fortjent det ?
Min kære veninde – vid at jeg holder så uendeligt meget af dig, og at jeg er dybt, dybt taknemmelig, vær aldrig i tvivl..! Jeg har aldrig før haft så accepterende og kærlig en veninde – min varmeste tak både til dig og til Fyldepennen, for at vort venskab blev muligt .!

Peter har haft ferie den sidste uges tid – han har dog været i Nordjylland de seneste par dage, måske for ikke at blive fejet ud med skidtet ? :O)) MEN også han har bare gjort så mange dejlige ting for mig . Herude på terrassen ved min bagdør har han bygget et redskabsskab til alle vores river, hakker, spader m.m. – det er bare sådan en god ting, jeg tror endog det kan lykkes at holde orden på det..! Den lille plads nede bag min carport, som vi begyndte at gøre i stand i foråret, og hvor jeg tilplantede store krukker med roser, er også ved at være færdig nu. Peter har sat læhegn op omkring stedet, så det også er blevet til en lille terrasse nu. Der er sol og læ i en eftermiddagstime, som lige nu, og et herligt sted at sætte sig ganske ugenert med kaffekoppen, når man kommer hjem fra arbejdet. Så også tak til dig min kæreste, for alt det du gør, når du er her..!


Vi har mistet Olivia, den lille hvide københavnerkat, som flyttede herover til mig, da min datter og svigersøn skulle flytte på 2.sal. I tre måneder nåede vi at ha’ fornøjelse af hende. I søndags ved middagstid så vi hende for sidste gang, og har haft nogle meget bekymrede dage med flere traveturde langs vejkanten, men uden at finde hende. I går fik vi så beskeden fra Falck at hun var blevet fundet påkørt – hun var øremærket, så derfor kunne man finde frem til os. Det er trist, og jeg er rigtig ked af det, både fordi jeg var kommet til at holde af det lille dyr, og fordi det jo ikke helt var min egen kat – ja, jeg føler vel at jeg har svigtet min datters tillid, men ved jo også godt, at der ikke kan lægges skyld på nogen eller noget. Vi bor ved en landevej, og sådan er det bare….
Olivia er så den 3. kat, vi har mistet på ca 2 år – og hun blev den sidste. Jeg vil IKKE ha’ kat igen, kan ikke bære det her mere….
Jeg ville ønske det ikke var sådan. Jeg er generelt meget, meget glad for katte, og jeg kan godt li’ at ha’ selskab af sådan et lille væsen, men jeg kan jo ikke blive ved med indirekte at invitere mine katte til at gå i en dødsfælde – så det er slut nu.

Ja – den landevej – den er nu fælde for flere end kattene…!
Jeg blev ”fotograferet” i sidste uge, da jeg kørte på arbejde om morgenen – 500 kr blev det lige :O( bare fordi man var lidt søvnig. Nej, jeg beklager mig ikke - jeg kunne bare ha’ tænkt mig om og løftet foden en smule….

Det er weekend nu, og hvor er det da bare en dejlig tanke.
Lene kommer hjem, i morgen eftermiddag kommer Birthe, Rune og lille Job – og på søndag skal vi til Odense og besøge Benthe og Jesper.
Det kan kun blive en super weekend..!

Se – det vil jeg også ønske for alle jer derude….
Kærligst
Wildrose