12. maj. Torsdag formiddag er det. Mine venner – dem, der ellers nås via internettet og telefonen – har sendt forespørgsler om jeg mon er gået under jorden. De føler radiostilheden herfra lidt langvarig ;-) Min hjemmeside er ej heller blevet opdateret, men… jeg flyttede 1. maj. Og selv om det er 11 dage siden, så er jeg udmattet endnu. Kan ikke helt greje hvorfor. Det fysiske slæb – ned fra 3. sal og hen i den nye lejlighed i stueplan, eller ned i kælderrummet – ja, vel var det hårdt, men det var koncentreret om få dage og er nu overstået.
Det, der er tilbage, er mere en psykisk udmattelse. Måske har den mindre med flytningen at gøre, end jeg tror. Måske synliggøres den bare af opholdet i denne nye – i øvrigt dejlige og passende – lejlighed. Endnu føles det ikke som ’hjemme’, men det kommer nok. De fleste af mine møbler, pynt og personlige ting venter stadig på at flytte det sidste stykke fra kælderrum til lejlighed.
Den første uge var her meget stille. En 93-årig enlig dame har boet her før. Da jeg sluttede tv’et til, vidste det sig, at der godt nok var installeret kabeldåse, men at ledningerne inde bag aldrig har været tilsluttet. Jeg har ladet det været lidt endnu – ligesom jeg har ladet skiltet med Reklamer Nej Tak være på døren. Måske for at bevise overfor mig selv at tv og reklamer er en ting, der kan undværes. For det er det jo.
Samtidig var jeg også uden internet i starten – det var meget værre. Det er blevet en fast del af min hverdag at kunne komme på internettet. For alt muligt. Før i tiden var jeg en ørn til at huske telefonnumre, men da jeg skulle bruge et velgørende firma til at hente en hjørnesofa og et par blandede kasser i mit gamle kælderrum – der var simpelthen ikke plads til, at de kom med – ja så kunne jeg ikke engang huske nummeret på Oplysningen. Min mobiltelefon var jo uafhængig af flytning, så lidt moderne teknik havde jeg da. Det eneste ’offentlige’ nummer jeg kunne huske var 80808080 til TDC, så det ringede jeg til. De var da også flinke nok til at give mig Oplysningens nummer, Oplysningen gav mig nummeret til Kirkens Korshær. Kirkens Korshær gav mig nummeret til en anden afdeling – og endelig kom jeg i kontakt med en mand, så vi kunne aftale afhentning af tingene. ;-) Blyant og papir er jo ok, normalt bruger jeg bare nettet.
Men det har givet en rar tænkepause at være uden tv og internet. Ro har her været, men samtidig har en ensomhedsfølelse, jeg aldrig oplevede i den gamle lejlighed, sneget sig ind på mig. Så jeg mærker efter og prøver at finde ud af, om jeg skal gøre noget ved det, komme mere ud, se nogle flere mennesker. Det skal jeg nok, og det vil jeg også gøre – snart ;-)
Første internetdag blev brugt med Den Blå Avis, hvor overflødige ting er blevet sat til salg – incl. katten. Den må slet ikke være her, men udover det, så er denne lejlighed for lille til at vi kan leve i fred og fordragelighed, så nu må den bo et større sted, helst med have. Den hopper rundt i den bløde, støvede jord i altankasserne og sætter derefter i tigerspring gennem stuen og ud på den nymalede vindueskarm i badeværelse. Eller vælter vaser, river den første spæde pynt ned, selv mit elskede maleri, der stod på gulvet i mangel af skruemaskine, nåede jeg lige at redde i sidste øjeblik, før det blev brugt til at hvæsse kløer i. Og det er jo ikke kattens skyld, den følger sin aktive natur, men det går bare ikke. Jeg ender med en frustreret kat af al min skæld ud. De første 4 har allerede ringet, så den skal nok få et godt hjem.
Folk ringer og spørger; Nå, er du så kommet på plads? Og jeg må svare: Næh, jeg ER her, men jeg har endnu ikke ordnet mine ting, hængt op, osv. Men det kommer nok. Når katten er solgt i morgen, så vil jeg gøre rent på altanen og købe planter til mine altankasser. Herefter skal spejl, reoler, kroge osv sættes op. Så bliver det vel snart ’hjemme’.
Lone
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.