HVORFOR var det lige jeg kyssede ham, og tilmed lod hans hænder gå der hen de havde lyst til - når der er så mange ting ved ham jeg slet ikke kan lide eller forstår?!

Hvordan kan jeg sætte mig selv i denne situation gang på gang - når jeg fra starten har vidst jeg ikke ville mere?!

Han prøver for meget at vise sig fra sine gode side. Bla. ved at ævle løs om alle hans penge (Stilen ryger når du hele tiden snakker om dem)
Hvor hurtigt hans bil kan køre (Jeg har datet bad guys siden jeg var 15 - tro mig jeg syntes bare det er til grin at gå op i hastighed & fælge)
Eller bruge humor der hverken er skarp eller sjov

Mig: Lyset til toilettet sidder uden for.
Han: (Går ud i opgangen mens han grinende siger): "Jamen du sagde jo det var uden for! (Haha)

Mig: Ikke kalde mig søde - får kvalme af det ord.
Ham: Okay dumme... ! (haha)

Ham: Jeg skal bare være SÅ stiv - og jeg var bare SÅ stiv i går, og jeg får gratis øl på statidion, og gratis øl de fleste steder i byen fordi jeg kender så mange mennesker, og jeg får bare SÅ mange penge tilbage i skat, nu køber jeg snart en lejlighed i Tyrkiet. KONTANT.
Mig: LUK NU RØVEN MR. SHOW OFF! Måske din gigante ølmave er et tegn til at stoppe med dit super forbrug af øl, og måske mit emneskift HVER gang du snakker om penge er et tegn til jeg virkelig er pænt lige glad.

Men han er jo også fantastisk sød, på samme måde som han er irriterende.

For det er da så pænt af ham at han vil køre mig til og fra arbejde, så sødt at han vil have mig med i kolonihavehus mens han passer det for sin mor og SÅ vidunderligt at han er i gang med at finde "linie 3 - hvor er de to andre" fordi han kan huske at jeg har sagt det er noget jeg leder efter til min mor.

Alligevel ved jeg godt at jeg bare bruger ham. Er tvetydig, så hans hoved bliver forvirret over hvad og hvor meget jeg vil.
For jeg vil gerne putte, blive holdt om - og få hvisket i mit øre at jeg er dejlig.
Men - jeg vil på ingen måde være hans kæreste eller have folk ved noget om at jeg ser ham.

Tobias kaldte mig en: Narrefisse-luder-so da jeg forklarede ham om det hele. (Så er det da sagt)
Og det er da nok rigtig at jeg er lidt af begge dele lige nu.

På den anden siden har jeg ikke lovet noget - og hvor mange gange har jeg ikke selv stået hvor T står nu?

Han må i hvert fald kunne mærke jeg trækker mig væk nu, og med lidt held spørger han selv hvad jeg vil.. Så behøver jeg jo bare være ærlig...