Selv indefra kan jeg mærke hvor koldt det må være udenfor!
Sneen har lagt sig i som et blødt bælte langs vinduerne, ryddemaskinerne har kørt fra tidlig morgen og det sner sgu stadigvæk. Nææ, jeg klager ikke. Jeg elsker sneen. Den lægger en dæmper på alting udenfor og ændrer en ellers fortravlet stemning til noget stille og sagte. Det er skønt.
Men jeg savner landet. Snevejr på landet er bare noget helt specielt. Lige nu ville jeg egentlig gerne bo i et lille bitte hygge-hus med udsigt til marker og skov.
Jeg må nyde det hvide inden den bliver voldtaget af sod og slam.

Det er kommet ”mere ro over drengen” og den tungeste dis har forladt mig. Jeg kigger lidt op igen men vil stadig helst blive herhjemme i min egen stilhed.
Min telefon får lov at ringe. Der er nogle jeg ikke kan finde kræfter til at tale med. Sådan er det!

En lidt ubehagelig episode på klinikken i går, fik mig til at tænke over hvor hurtigt jeg lader mig selv hyle ud af den. Jeg bevæger mig i en kreds af ”sikre mennesker” hvor jeg er sikker på ikke at blive afvist eller på anden måde ende i besværlige konflikter. Jeg vover mig ikke ud blandt ”fremmede” som på nogen måde kan få indflydelse på, hvordan jeg har det eller vil få det. Det er vel min måde at finde beskyttelse på. Min måde at passe på mig selv fordi jeg nok godt ved, at jeg er meget ”edgy” for tiden.

Men jeg genkendte hende i går. Først ville jeg ikke sige noget og skyndte mig forbi. Vi har siddet i gruppe sammen og skal jeg være ærlig, forbavsede det mig at hun overhoved var i live! Det gjorde mig glad at se hende. Hun lignede et menneske hvilket først gjorde mig i tvivl om det virkelig kunne være hende. Ja jeg blev glad og endnu mere glad over at hun omsider havde taget affære.
Jeg skulle dig bare ha’ holdt fast i ikke at hilse, men da jeg blev slæbt forbi hende igen, tog jeg mod til mig. Hvad faen tænker jeg på??? Det var en yderst ubehagelig situation at sætte hende i. Hun havde ikke lyst til at blive genkendt og det skulle jeg ha’ tænkt på. Det var tydeligt at hun ikke ønskede at tjit-tjatte med nogle udefrakommende.

Så jeg brugte resten af dagen i går, på at smadre mig selv oven i hoved pga. af det. BRAVO…super dårlig vane!

Men min lille tvivl er blevet udryddet. Jeg må sgu se at få samlet mig nogle kræfter så jeg ikke flipper skråt over små nederlag som disse. Det vil være totalt umuligt for mig, at begå mig ”derude” igen hvis jeg lader mig slå ud så hurtigt. "Du er stærk, du er sej, du er en helvedes karl din bandit, du er noget værd, du kan så meget....YOU GO GIRL!!!" Ja sådan noget gestaltterapeutisk gokkeri må jeg lære at kagle.

I dag ville jeg ønske jeg blot kunne holde mig herhjemme (til en forandring!!!). Det ville passe mig perfekt, hvis min aftale i dag kunne rykkes til i morgen. Der skal jeg alligevel ud og være social. Der er så mange småting jeg gerne vil få ordnet.
-komme på loftet med ting og finde mine vinterstøvler
-komme i gang med mit Buddha-værelse (hmm er stadig lidt i tvivl omkring denne ide)
-spise vindruer, ryge cigaretter og læse
-skrive
-klø mig i ørerne (de klør helt vildt for tiden)
-spille Zuma
-ha’ det elendigt over ikke at tage telefonen når X og X ringer
-sige til mig selv at jeg IKKE skal ha’ det elendigt når X og X ringer

Ja der er et par småting jeg gerne vil i dag…