Foråret er på vej, kan jeg mærke i min krop. Trods sneen der ligger, er der en strejf af foråret i luften. I dag er det første dag af foråret ifølge kalenderen. Herligt at tænke på, at foran os ligger der to somre og kun en vinter. Vejene bliver igen til at køre på, når man vil og hvorhen man vil. Forårsløgene er begyndt at titte op af jorden – ja vintergække, krokus og erantis er allerede fremme, men inden længe vil der være et farveorgie af forskellige forårsblomster. Det begynder at spire af nyt liv. Dyreunger og blade på træerne vælder atter frem. Hvor jeg dog længes efter forår.

Jeg har ondt i min skulder i dag. Jeg kan næsten ikke skrive, men jeg vil. Jeg har fået ondt i skulderen af at sidde for meget ved computeren og spille et ”tåbeligt” spil. Jeg kalder det tåbeligt, når det får mig til at spænde så meget i skulderen, at det gør ondt. Jeg må tage ved lære af det og forholde mig til mine begrænsninger, selvom det til tider synes svært. Dette computerspil var et øjebliks dille, men jeg må kaste mig over andre ting, der ikke giver smerter og stivhed. Det skal være noget med mere bevægelser i og hvor jeg får strakt mine led. Det ville være effektivt at pudse vinduer, så måske skulle jeg kaste mig over det et par dage.

Jeg har haft travlt i disse dage trods mit lidenskab til computerspillet. I søndags var vi på efterskolen, i går formiddags til gymnastik og så skyndte mig hjem og lavede mad, ryddede op og vaskede gulve. I går, sidst på dagen var jeg til informationsaften i Læring for livet – modul 2, som starter næste tirsdag. Denne gang skal vi holdvis arbejde med et projekt – nøglen til et bedre liv med kronisk sygdom. Endnu ved jeg ikke, hvilket emne jeg skal vælge og hvad jeg brænder mest for, men jeg tror, at det bliver kroniker, kærlighed og kommunikation. Meget mere herom senere.

I dag har jeg været hos frisør, fået gjort rent i huset (hvor er det dejligt, når det sker) haft besøg af søn og svigerdatter fra Silkeborg. De kom næsten uanmeldt til spisning men heldigvis var der nok mad (koteletter i fad) og endeligt i aften har jeg været i forsamlingshus og øve dilettant. Nu har vi lige torsdag aften med og så går det løs på lørdag med generalprøve om formiddagen og urpremiere om aftenen. Meget mere herom senere.

Ja, livet går sin gang i det lille røde hus her i marsken. Det er som om energien opdateres, når solen skinner fra en skyfri himmel, som den gjorde i formiddags. Det var bare så skønt og jeg traller i et væk, når jeg altså ikke lige sidde ved det famøse computerspil. Jeg er begyndt at få bestillinger på lejlighedssange – nu er der jo ikke så længe til konfirmationer – og det er jo godt nok, så jeg kan holde gang i butikken. For hver gang jeg har skrevet en sang, må jeg lige knibe mig selv i armen og tænke – er det virkeligt mig, der har skrevet den. Hvor får jeg det fra – jeg ved det ikke – men pludselig var digt og versefødder i min bevidsthed. Nåh, kimen har nok ligget godt skjult, dengang jeg var en rask og rørig person, der havde nok at se til med arbejds- og hjemmeliv og små børn. Da var der ikke tid til at skrive sange og der var hverken tid eller mulighed for at spille computerspil.

Nu er det ved at være sent. Jeg vil sidde og slappe lidt af og så er det vist godnat. I morgen er der atter en dag, som måske dufter lidt af forår og som vil lyde af latter og sang og fuglefløjt. Åh hvilken herlig tid vi går i møde. Jeg længes, længes så meget efter forår.

Hyggehejsa fra en længselsfuld Nellemor.