Jeg var på arbejde i formiddag. Fire timer - og så hjem og holde fri til torsdag morgen. I dag er ellers mandagen, hvor jeg har min lille aftenvagt, men en kollega bad mig om at bytte vagt, og det ville jeg hellere end gerne.

Jamen, det er jo herligt med et par fridage. De skal nydes sammen med Anne, som jo stadig har sommerferie. Den sidste uge i denne omgang, så må hun i skole igen - i 8. klasse. Måske kører vi en tur til Esbjerg og shopper eller en tur til stranden. Et eller andet finder vi på. Vi skal bare hjemmefra - væk fra computeren.

Der er selvfølgelig det kedelige husarbejde, der skal ordnes hver dag og haven trænger snart til at blive rendt over. Men så - suk - meget af min tid bliver brugt her ved computeren. Hvordan kan man blive så afhængig af, at sidde her. Skrive, læse, spille og hvad ved jeg. Heldigvis ser jeg, at andre på Pennen har det nøjagtig som jeg. De kan heller ikke undvære deres computer. Det er en smule trøst, men jeg kæmper en brav kamp med mig selv, for at reducere min tid her. Jeg laver aftaler med mig selv om, at jeg må sidde her en time morgen og én til to timer om aftenen. Jeg slukker for computeren og aftaler med mig selv, hvornår jeg må tænde igen. Så går der en rum tid. Såå.. kommer jeg lige forbi og såå.. skal jeg lige se, om der kommet mails eller om der er breve her på Pennen eller om der er andre ting, jeg lige skal. Og det andet jeg var igang med, skal jeg jo nok nå....

Ikke nok med min afhængighed af computeren er generende for mig. Min dårlige samvittighed er der også. Jeg føler, at jeg forsømmer mange andre ting ved at sidde her. Jeg sidder jo dejligt, men jeg føler en flovhed, når mand eller børn kommer ind ad døren og siger "Sidder du nu der igen."

Jeg må på afvænning. Jeg må tage "en kold tyrker". Jeg må virkelig prøve at se, om jeg kan lade være med at tænde computeren en hel dag. Det bliver svært, meget svært, men jeg vil prøve. Tænk, hvad jeg kan udrette af andre ting i den tid.
Nej, jeg vil ikke undvære, at tænde for computeren en hel dag, men ihvertfald gerne skære tiden ned.

Adgang til nettet har givet mig mange gode venner og bekendtskabe og andre ting har jeg set og lært, men nu er det hele ved at tage overhånd. Jeg håber, jeg tror og måske ved jeg.

Det var et lille hjertesuk fra en halvfrustreret Nellemor.

Ps. Skriv endeligt til mig. Jeg vil gå på Pennen i aften kl 22 og se om der er post. Indtil den tid vil jeg forsøge at holde nallerne væk.