Låge nummer tre.

Næsten søvndrukken gik jeg ned i det lune køkken og fik kogt Nisse Juls risengrød. Hel automatisk stod jeg søvngængeagtigt og rørte rundt i gryden, mens jeg tænkte på den lille fætter, der for to dage siden flyttede ind på kvisten her i huset. Jeg tænkte på, at vores forhandlinger om risengrød og fred og ro i huset måske var hel okay. Ja, så tænkte jeg vel ikke stort andet end at komme op og ligge under mine store, dejlige og varme dyne igen. Endeligt var grøden kogt færdigt, kanelen drysset på og den største og lækreste smørklat lagt nøjagtigt midti grøden. Lige den rigtige måde, som Nisse Jul holder mest af.

Jeg vågnede op igen, da det var helt lyst udenfor. Jeg havde sovet godt hele natten og mine kulinariske evner i et køkken forekom mig blot som en drøm. Jeg smuttede ud af sengen, ned i bad og så var der hundrede ting at tage fat på. Jeg havde besluttet mig, at være rigtig dygtig og aktiv i dag. Jeg havde skrevet en lang liste over, hvad jeg skulle nå. Listen havde jeg lagt på køkkenbordet i aftes, inden jeg gik til ro.

Inden jeg fik morgenmad, gik jeg i kælderen for at putte vasketøj i vaskemaskinen, men begge kurve var tomme for tøj. Tørretumbleren var tom og intet tøj hang på snorene. Undrende gik jeg ovenpå igen og inde på mit sybord lå alt tøjet rent og pænt lagt sammen lige til at lægge på plads i skabene. Da trillede en lille tåre ned ad kinden på mig, for jeg forstod, at jeg her så en anden side af Nisse Jul.

I køkkenet spiste jeg min morgenmad og skænkede et krus kaffe. Min liste lå ikke på bordet - jeg tænkte ikke videre over det. Jeg tog kaffekrus med ind til computeren, hvor jeg lige ville sidde lidt, inden jeg gik i gang med de mange ting på min liste. Jeg fik sat mig godt til rette og hyggede mig, mens jeg drak min kaffe. Da jeg ville rejse mig, var jeg blevet så tung i gumpen - jeg kunne simpelthen ikke rejse mig. Det var som om et eller andet holdt mig nede på stolen. Det var jo ikke det værste sted at sidde fast - her ved min supergode computer og der gik snildt et par timer.

Ved frokost tid lykkedes det mig at rive mig løs og jeg kunne vralte ud i køkkenet. Jeg fandt lidt frokost frem og sad længe ved køkkenbordet og læste i en stak reklamer, der netop var kommet med posten. Igen havde jeg den underlige følelse af at være fastholdt til stolen - men fik mig vrikket fri til at slæbe mig ind på sofaen. Der lå jeg med lukkede øjne og lyttede til Danmarksmesteren.

I eftermiddag blev jeg nærmest ført hen til en nabo, som havde et specielt hverv til mig.
(Vi skal tilbage til 1997. Til vor landsbyfest blev der dette år bestemt, at der skulle føres bog over begivenhederne i vor lille by. En ældre pensionist blev foreslået som pennefører og dette hverv har han klaret fint, men ville nu gerne afstå pga alder.)
Jeg blev spurgt, om jeg ville være byens fremtidige pennefører. Dertil kom jeg med et bekræftende svar og takkede samtidig stolt for det æresfulde tillidshverv.

Jeg ville ud at besøge min veninde B. som har fødselsdag i dag men jeg blev atter holdt fast på en stol, og tiden gik inden det lykkedes mig at rive mig løs til at få skiftet tøj og gjort mig klar til at komme ud ad døren. I mellemtiden var Carlo kommet hjem og han ville gerne have, at vi fik en kop kaffe sammen, inden jeg kørte. Endnu en gang var gumpen tung - men til sidst kom jeg da af sted.

På vejen derud til min veninde B. kom jeg først i tanke om, at det var et dumt tidspunkt at dukke op - lige til spisetid - men jeg var ikke mere end lige kommet ind ad døren og havde fået lykønsket og givet et kæmpeknus og gave, inden jeg blev budt på mad. Uhm - roustbeef m. bagt kartoffel og bearnaisesauce og tilbehør. Endnu en gang var jeg gumpetung, så klokken blev næsten 22, inden jeg var parat til at tage hjem til Carlo igen. Nu sidder jeg igen her ved computeren og føler mig stadig tung bagi - men ved I hvad?

Da jeg tændte computeren, dukkede et skilt op på skærmen.

"JEG HAR TAGET DIN LISTE OG JEG HAR TRYLLET DIG GUMPETUNG I DAG. DU SKAL HUSKE AT HVILE OG DOVNE."

Det var, hvad der stod - ja, nu må jeg sande, hvem er mere heldig end jeg, at have en lille husnisse Nisse Jul i huset.

Nu er fortryllelsen væk og jeg vil skynde mig til køjs.

Hyggehejsa fra en gumpetung Nellemor.